Når regeringen skal løse et problem, rækker fantasien aldrig længere end til lavere skatter eller strengere straffe. Gårsdagens ghetto-udspil er ikke overraskende et eksempel på det sidste. Men hvis hårdere straffe var løsningen, hvorfor har alle de forgående ghetto-pakker så været fiaskoer?

Havde det ikke været for live-TV, så kunne man godt føle sig hensat til 2010. Det var nemlig sidst Lars Løkke var statsminister og præsenterede et ghetto-udspil med fokus på stengere straffe. Den gang var det zoneforbud og sænkning af den kriminelle lavalder, der skulle til. I år er det så dobbeltstraf for udvalgte kriminalitetstyper samt fængsel til lærere og pædagoger, der ikke indberetter mistrivsel. Statsministeren så ældre og mere træt ud end i 2010, men hans ideer og løsninger er de samme.

Der kan være gode argumenter for at hæve straframmen. Det er fx krænkende, at hærdede voldsmænd slipper med så latterligt lave straffe, at de er på gaden igen, før deres ofre har smidt forbindingen. Man skal bare ikke bilde sig ind, at det gør den store forskel for gangsteren om han skal ind og spjælde den i 30 eller 60 dage for at brække nogens næse. For det første er det næppe de overvejelser, man gør, før man springer ud som storkriminel og for det andet, så kræver det jo at man bliver fanget, før straffen overhovedet kan falde. Det sidste kniber det gevaldigt med.

Eskild Dahl-Pedersen, der er tryghedschef i Lejerbo København, fortæller fx om en tidligere episode i Mjølnerparken, hvor regeringen torsdag lancerede udspillet. Her havde der været knivstikkeri, men det var ikke lykkedes at få nogen til at stå frem og vidne, 'for i ghettoerne er borgerne mere bange for de kriminelle, end de er for justitsminister Søren Pape. Den, der har de stærkeste muskler, den største kniv og viljen til at bruge den, bestemmer over de andre. Det er problemet – at her er det ikke staten og politiet, man frygter. Her er det de voldelige, der bestemmer.'

Problemet er nemlig ikke, at gangsterne får korte straffe. Problemet er, at de slet ikke bliver fanget. Da bandekrigen i sommeren 2017 brød ud på Nørrebro, hvor jeg selv bor, var der f.eks. ingen fast politistation i et af Danmarks mest kriminelle områder. Der skulle to måneders bandekrig og 18 skudepisoder til, før politiet rykkede ud med en 'mobil' politistation, der så i øvrigt er lukket om natten og har været lukket, hver gang jeg har cyklet forbi den.

Der er gode forslag i regeringens udspil. Det har der også været i alle de forgående. Det går bare nemt op i symbolske stramninger, der ser ud af en masse, men ikke batter for alvor. Så kan cirkusset gentages om et par år med en ny bekymret nytårstale og en ny ghetto-pakke, og sådan bliver det ved. Det griber ikke fat i problemets rod: at de unge ikke får en uddannelse, og de voksne ikke har et arbejde.

I København går næsten halvdelen af de unge indvandrerdrenge ud af folkeskolen som funktionelle analfabeter. De kan blive kebabrullere, førtidspensionister eller gangstere. Smider man dem i fængsel, vender de tilbage som dygtigere gangstere.