KOMMENTAR, af Benjamin Munk Lund, BTs sportschef

Gjorde det Brøndby mere stabil, at klubbens storaktionær og formand, Jan Bech Andersen, i går meddelte, at han træder helt ud af bestyrelsen på den generalforsamling, der skal afvikles den 13. april?

Jeg mener det ikke.

Kunne man mene det modsatte?

Ja, det kunne man da. Man kunne også fint og helt rimeligt argumentere for det. Der er udmærkede analyser for både den ene og anden udgang på Jan Bech Andersens fejltrin i Brøndby.

Jeg kan således godt forstå de analyser, der må have ledt Jan Bech Andersen frem til beslutningen om, at han ikke i al evighed og hver gang, han gør noget som Brøndby-formand skal mindes om, at det var ham, der mistede overblikket og under alter-egoet »Oscar« revsede klubbens tidligere træner Thomas Frank på et debatforum for fans.

Det var helt skævt, formatløst og på alle måder uden for skiven.

Alligevel mener jeg i tilfældet Brøndby, at klubben havde været bedre stillet med Jan Bech Andersen i bestyrelsen end uden for bestyrelsen. Fordi det alt andet lige må være sjovere og mere loyalitetsopbyggende for et menneske - her Jan Bech Andersen - i så høj grad som muligt direkte at præge, hvordan ens egne penge, som man har investeret med høj risiko, bliver brugt.

Jeg mener, at Brøndby - selv om Jan Bech Andersen opførte sig dumt - var bedre tjent med at have rigmanden og redningsmanden af klubben helt tæt på arbejdet med at få noget ud af hans investering.

Brøndby er en business, der har aflagt seks årsrapporter på stribe med underskud. Vi taler om et akkumuleret rødt tal på næsten 550 millioner kroner. Vi taler også om en klub, der var ved at lukke og slukke tilbage for tre år siden. At Brøndby i dag har formået at gøre sig til, hvad man med rimelighed kan kalde en fast medaljeaspirant igen, skyldes ikke mindst, at Jan Bech Andersen har investeret mere end 100 millioner kroner i klubben.

Da han i første omgang kom til, var det som den tilbagetrukne investor, der levede fint i skyggen og lod Aldo Petersen fortsætte formandskabet i Brøndby. Sådan havde han det fint. Billedet ændrede sig, da Brøndby og Aldo Petersen røg i bad standing i det meste af fodbolddanmark for en gamblerbetonet strategi i forhandlingen af en ny tv-aftale.

Jan Bech Andersen ville selv have hænderne i arbejdet med at forvalte sin investering, og han vippede Aldo Petersen ud, gjorde sig selv til formand og sammensatte sin egen bestyrelse.
Det gav god mening.

Ligesom det altid har givet god mening, at de to storaktionærer i Parken, Karl Peter Korsgaard Sørensen og Erik Skjærbæk, selvfølgelig har haft deres plads i Parkens bestyrelse for at præge arbejdet med deres investeringer.

Jan Bech Andersen lægger om to uger alle sine millioner i hænderne på andre i endnu mere udtalt grad, end han har gjort det hidtil.

Han lover også i en længere skrivelse på Brøndbys hjemmeside klubben, at hans økonomiske engagement ikke forandrer sig med beslutningen om at forlade bestyrelsen.

Det skal være frit for alle og enhver at vurdere stabiliteten af Jan Bech Andersens økonomiske engagement i denne nye udformning. Jeg finder det som sagt mere spinkelt end i den gamle model, hvor han trods alt var med til at træffe helt centrale beslutninger i klubben, mens han så sine penge forsvinde i hullerne.

At investere i fodboldklubben Brøndby har historisk set ikke været noget, man blev andet end fattigere af.

Jan Bech Andersen har aldrig lagt skjul på, at han har gjort det af kærlighed, men også med en mission om på den lange bane at skabe et bæredygtigt Brøndby, og det gentog han i går. Om så det tager 10, 20 eller 30 år.

Efter Oscar-afsløringen har Jan Bech Andersen overvejet sin position i klubben. Al uroen har helt sikkert taget hårdt på ham. Man kan kalde ham følsom eller nærtagende. Faktum er, at karakterangrebene på ham har gået ham på.

Han har brugt meget tid på at overveje sin situation og har ved flere lejligheder talt med bestyrelsen om sine tanker om at træde tilbage.

Når han gjorde det nu, har det handlet om, at han er nået frem til den konklusion, at han ikke vil have sit eget ridsede image til at stå i vejen for Brøndbys projekt.

Fair nok. Og det hele er som lovet indledningsvist ikke sort-hvidt.

Der er bestemt også masser af tegn på, at Jan Bech Andersen ikke er på vej til at liste helt ud af Brøndby og forlade klubben i en økonomisk desperation.

Der er frem for alt mandens løfte om ikke at gøre det. Det er dog noget.

Der er også det forhold, at han allerede nu har lagt så mange penge i klubben, at det ville være tæt på meningsløst at skrive sig selv ud af klubben nu. Han skal selvfølgelig give de penge en chance for at vokse.

Jan Bech Andersen går som bestyrelsesformand i Brøndby, men bliver som pengemand.
Jan Bech Andersen går som bestyrelsesformand i Brøndby, men bliver som pengemand. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Det er også værd at pege på, at Jan Bech Andersen som hovedaktionær altid vil kunne rette henvendelse til bestyrelsen - en bestyrelse, der stadig er befolket med de mennsker, som Jan Bech Andersen har hentet ind. Forbindelsen ind i bestyrelseslokalet vil selvfølgelig være varm.

Endelig skal vi bide mærke i to af de sidste handlinger, han fik effektueret som bestyrelsesformand.

For den dag, han sad og undskyldte sin ageren som Oscar på det fanfourm, havde han også skiftet direktør i Brøndby, så Jesper Jørgensen nu er tilbage i den rolle. Og han havde indlemmet Troels Bech i Brøndbys direktion.

Troels Bech er om noget Jan Bech Andersens helt store fingeraftryk i Brøndby og på alle måder hans projekt. Ved at få ham indlemmet i klubbens direktion har Andersen også sikret sig, at han har tillid til den mand, der fremover skal bruge hans penge på fodboldmarkedet.

Det gjorde det formentlig nemmere at nå frem til, at Brøndby - igen - skal have ny formand.