På jordbrugsmaskinføreruddannelsen lærer man at betjene og reparere alverdens store maskiner. Lige fra gravemaskiner, såmaskiner til traktorer. Det kræver ikke kun praktisk snilde, men også noget mere mellem ørerne, end man umiddelbart skulle tro.

Den grønne branche er faktisk langt mere kompleks, end mange måske går og tror. En gartner roder ikke blot i jorden, og en landmand går ikke kun og taler med køerne. Der er masser af administration, teknologi og boglighed. Det gælder også på uddannelsen som jordbrugsmaskinfører.

»Både hænderne og hovedet skal være ordentligt skruet på. Det er ikke blot at sætte sig ind i traktoren og dreje nøglen. Langt fra.«

Foto: workgreen.dk
Foto: workgreen.dk
Vis mere

Sådan lyder det fra Sander Hansen på 22 år. Han er uddannet jordbrugsmaskinfører og arbejder til daglig på Egekærslund Maskinstation i udkanten af Odense på Fyn. Til dagligt arbejder han med alt lige fra traditionelle landbrugsopgaver som pløjning og høstning til kommunale anlægsopgaver.

»Mit job er i bund og grund at kunne betjene de forskellige landbrugs- og entreprenørmaskiner,« fortæller Sander Hansen, som hele sit liv har været fascineret af store maskiner, og derfor ikke var meget tvivl, da han skulle vælge uddannelse. Han er opvokset på landet, og har desuden en storebror som også er jordbrugsmaskinfører.

Ensom cowboy og mekanik
Som jordbrugsmaskinfører tilbringer man naturligvis en del tid i et førerhus på f.eks. en traktor, og derfor er det også vigtigt, at man trives godt i sit eget selskab. Men der er også en hel del indendørs arbejde. Især i vinterhalvåret.

»Der er rigtigt meget vedligeholdelse og mange timer i værkstedet. Især om vinteren, hvor vi skal vinterservicere udstyret, og gøre klar til den nye sæson,« siger Sander Hansen.

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Vis mere

Især den tekniske del af uddannelsen og jobbet afkræfter ifølge Sander Hansen de fordomme, man af og til møder som jordbrugsmaskinfører. Han kender da flere, som efter studiestart måtte indse, at det ikke er nok at være god med hænderne. Det kræver også en del boglighed at tage denne uddannelse.

»Selvom det er et praktisk fag, så er der en hel del teori. Det er en videnskab at køre en traktor nu om dage. Det er en branche som er blevet meget mere hi-tech. Og det afspejler uddannelsen derfor også,« lyder det fra Sander Hansen, som tilføjer at man skal være en morgenfrisk type, da arbejdsdagen aldrig starter senere end klokken 7 om morgenen.

Læs meget mere om jordbrugsmaskinføreruddannelsen her

Traditionelt et mandefag, men…
Jobbet som jordbrugsmaskinfører har traditionelt set været præget af mænd på arbejdspladserne. Sådan er det også stadig de fleste steder, men det er ikke sikkert at mændene får lov til at beholde de store maskiner helt for dem selv meget længere.

»Jamen, her ved os, er vi faktisk kun mænd. Men vi har en kvindelig indehaver. Jeg tror egentlig, det er meget godt med lidt modvægt. På det seneste har vi også haft et par kvindelige praktikanter. Så det kunne da godt være, der sker lidt i fremtiden på den front. Jeg kender da også flere kvinder fra landbrugsskolen som arbejder på maskinstation,« siger Sander Hansen.

Der er gode jobmuligheder inde for faget, men det har nu ikke været så afgørende for hans valg af uddannelsen.

»Det er fuldstændig interessen, der har drevet det hele vejen igennem for mig,« slutter Sander Hansen.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også