Hver gang ni personer bliver henrettet i USA, får én person, som ellers er dømt til døden, omstødt sin dom. Det er en fejlmargen, der er til at tage og føle på og er med til at gøre dødsstraffen et evigt aktuelt emne.
Og tydeligvis et emne, folkene bag ‘Just Mercy’ har en klar holdning til – alligevel lykkes det at undgå, at filmen bliver overdrevent politiserende.
Michael B. Jordan spiller den idealistiske, men naive, nyuddannede advokat Bryan Stevenson, der i stedet for at bruge sin Harvard-uddannelse til at score kassen tager til Alabama for at hjælpe fanger på dødsgangen, som i mange tilfælde har fået ualmindeligt utilstrækkelig retshjælp.
En af dem er Walter McMillan (Jamie Foxx), der er dømt til døden for mordet på en 18-årig hvid kvinde. Et mord, han selv hævder ikke at have begået.
Der er lavet utallige film om idealistiske advokater, der forsøger at hjælpe folk, der måske/måske ikke er uretfærdigt dømt, og ‘Just Mercy’ virker hist og her også en smule formularisk.
Og til tider virker uretfærdighederne så overvældende, at man kan tænke, at manuskriptforfatteren har smurt lidt tykt på. Det er så her, man skal minde sig selv om, at filmen er baseret på en sand historie.
Og selv om emnet er velkendt, formår ‘Just Mercy’ alligevel at imponere og er en glimrende blanding af ‘En verden udenfor’, John Grisham-krimi og ‘Making A Murderer’.
Ikke mindst i kraft af glimrende skuespilpræstationer hele vejen rundt.
Michael B. Jordan er solid i hovedrollen, og Brie Larson i flade sko og dårlig permanent gør indtryk som Stevensons assistent, men især Jamie Foxx er fremragende som indsat på dødsgangen og kunne i et svagere filmår nemt have trukket en Oscar-nominering.
Lige så vigtigt giver filmen i flere tilfælde dem, der på forhånd er udpeget som skurke i fortællingen, nuancer. En fængselsbetjent, der er så perifer, at vi ikke engang kender hans navn, får eksempelvis elegant sin egen lille handlingstråd.
Elegance kendetegner generelt filmen.
Destin Daniel Cretton, der både har instrueret og skrevet manuskript, er tydeligvis en mand med en mission, men man føler ikke, at den løftede pegefinger overdøver det hele, og ‘Just Mercy’ er rørende uden at være sentimental og alvorlig uden på nogen måde at være kedelig.
