Se fem kendte kvinders bedste råd mod det alvorlige problem, der rammer flere og flere

Fik stress af barnet
Livsstils-eksperten m.m. Christine Feldthaus har i sine 20 år i reklamebranchen haft perioder med stress.

Da hun blev mor, blev det værre.

- Min stress begyndte egentlig i forbindelse med, at jeg skulle presse et barn ind i min tilværelse. De, der har valgt børn fra, kan altid bare tage aftenerne i brug, siger hun.

Til sidst valgte hun at sige op og blive selvstændig.

- I dag er jeg blevet knaldgod til at holde en realistisk kalender. Og så er jeg blevet god til at sige nej.

Christines råd

- Stop overperforming. Kvinder synes ofte, at de skal overperforme på jobbet for at få mændenes accept. Skru ned for det.

- Indse, du ikke kan nå alt.

- Gå gerne glip af ting. Hav modet til det. Man kan ikke både være til åbent hus i børnehaven og til spændende direktionsmøde og til pilates på én gang.

- Læs en god bog. Giver dig en pause, så du kan overleve lidt igen.