Den maskuline tone blev slået an fra første færd, da Carl-Mar Møller i går ankom i bare tæer og på traktor til Big Brother-huset i Skovlunde, hvor vært Lisbeth Janniche blev mødt med et verbalt nyrestød.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»Har du slået en skid?« spurgte den nordsjællandske provokatør med det samme en lettere befippet vært. »Nå ikke. Så må det jo være dig,« fortsætte han og vendte sig om mod en ganske uskyldig traktorchauffør, inden han selv gik til bekendelse: »Nej - det er mig selv, der slået én.«

I går eftermiddag flyttede Carl-Mar og ni andre deltagere ind i Big Brother-huset. Optrinnet ved indgangspassagen var dog ingen engangsforeteelse, for da vildmanden først var låst sikkert inde i BB-kassen, fortsatte han videre i samme spor. Deltagere blev mødt med en rungende velkomst-bøvs, der med sikkerhed har fået Emma Gad til at vende sig i sin grav.

Bøvs bryder isen
Men der er åbenbart en mening med galskaben, hvis man skal tro ophavsmanden: »På den måde nedbryder jeg tabuer og bryder isen. I får mig dog ikke se løbe nøgen rundt. Jeg må nok alligevel hellere lægge bånd på mig selv, da seerne er 17 år gamle.«

Leslie er med sine 20 år reality-topmødets yngste deltager, og hun er helt på bølgelængde med den 50-årige sex-guru. »Jeg får ingen problemer med at håndtere Carl-Mars udbrud.

Han er helt klart én af de fedeste typer, der er i huset,« sagde den tidligere »Popstars«- og »Stjerne for en aften«-deltager, da alle ti reality-stjerner var lukket ind i huset.

Da Carl-Mar Møller deltog i Big Brother VIP-udgaven kunne selskabet kun holde ham ud i 24 timer. Denne gang er han minimum sikret en uges deltagelse, da første udstemning så vidt vides først finder sted på næste mandag. Intet er dog sikkert:

»Der venter deltagerne et hårdt program. Det er blevet komprimeret meget, og der bliver konkurrencer hver dag. De får bestemt ikke tid til at kede sig,« siger producer Bjarne Bo Berthelsen. Denne gang er udskilningsløbet kortet ned til 31 dage, og vinderen kan gå hjem med 250.000 kr.