B.T. har mødt hele det energiske High School Musical team

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Troy er den søde basketball- rebel. Gabriella er den smukke nørd. Og blonde Sharpay er bare slet ikke til at styre på en halv tønde land. Efter tre afsnit af High School Musical kender vi alle fi lmens fi ktive fi rgurer. Men hvem er stjernerne i virkeligheden .

Billedserie: Premieren på High School Musical 3: Senior Year

En dag med Troy
På det klassiske hotel The Four Seasons i Beverly Hills (hvor ellers) tilbragte B.T. en dag sammen med virkelighedens Troy og kompagni. Og her fik vi chancen for at dykke ned under facaden på Hollywoods absolut hotteste teenagestjerner. Med en maks-alder på (23 år Ashley Tisdale) har de unge superstjerner endnu ikke lagt låg på deres virkelig personligheder. Og de var ikke bange for at tale om sig selv - og nogle gange hinanden.

ZAC EFRON (Troy)
Den tøvende superstjerne:

- Jeg må nok indrømme, at berømmelsen kom bag på mig. Og det er absolut det værste ved hele High School Musical-fænomenet. Jeg er ikke god til at være berømt. Og til daglig gør jeg bare mit bedste for at holde mig for mig selv, siger Zac, der til pigernes information ser præcis ligeså godt ud, som han gør i filmen.

- Zac er bare beskeden. Han kan ikke lide at tale for meget om sig selv. Men han er en fantastisk ven, loyal, ærlig og betænksom. Og så er han virkelig smart - intelligent, siger Corbin Bleu, der i filmen spiller Zacs bedste ven Chad.

- Tak, siger Zac med en klædelig rød farve i ansigtet.

- Og ligesom Troy i filmen er jeg nok temmelig romantisk.

VANESSA HUDGENS (Gabriella)
Udadvendt energibundt:

- Det afhænger selvfølgelig af, hvilket tidspunkt på dagen, du møder mig. Men jeg er udadvendt og fyldt med energi. Jeg er ambitiøs. Og følger mine drømme. Jeg går altid efter guldet - efter det, jeg ønsker. Derudover bilder jeg mig selv ind, at jeg er betænksom. Jeg forsøger at være meget loyal over for mine venner.

- Vanessa er en fantastisk ven. Hun tænker altid på andre først, siger veninden Ashley Tisdale senere til B.T.

ASHLEY TISDALE (Sharpay)
Den ærlige drømmer<:

- Jeg har ét stort problem: Jeg er verdens værste løgner. Jeg kan simpelthen ikke lyve. Og nogle gange bliver min ærlighed en belastning - det er nemlig ikke altid lige populært at sige sin mening. Men jeg er også klart en drømmer. Jeg tilbragte en stor del af min barndom med at drømme om fremtiden. Jeg drømte om at lave tv og film, om at synge og danse. Og tænk engang: Nu gør jeg alt det. Desværre forventer jeg en tilsvarende ærlighed fra mine omgivelser. Og her i Hollywood er den slags ikke altid lige let at fi nde. Og mit sidste vigtige karaktertræk er nok min stædighed. Jeg stopper sjældent, før jeg har opnået det, jeg drømte om. Derfor hed min første cd også 'Headstrong' (stædig, red.).

Billedserie: Premieren på High School Musical 3: Senior Year

CORBIN BLEU (Chad)
Selskabets fest:

- Jeg prøver at være en god ven. Jeg elsker hver en dag i mit liv. Og selv om det måske lyder som en kliché, så er jeg evigt taknemmelig for hele High School Musical-fænomenet. Uden det ville ingen af os være her i dag,« siger Corbin med proptrækker krøllerne. Og reaktionerne fra hans medspillere uddyber det. »Corbin er simpelthen hele selskabets fest. Han er den første på dansegulvet. Han er fyren, der altid er opmærksom på os andre. Han er den perfekte vært. Og derfor var det altid i Corbins omklædningsvogn, der var selskab. Han får alle til at føle sig totalt velkommen,« siger både Vanessa og Ashley

MONIQUE COLEMAN (Taylor - Chads kæreste)
Den glade neurotiker

- Jeg gør mit bedste for at leve en stille og rolig tilværelse. Men det faktum, at jeg også er dybt neurotisk, gør det lidt svært - ha-ha. Jeg er bange for alt, men samtidig vil jeg også prøve alt - også selv om det skræmmer mig fra vid og sans. Som den første fra High School Musical-holdet var jeg med på 'Dancing With The Stars' (Vild med dans, red.). På én gang tænkte jeg 'god idé', og samtidig var jeg overbevist om, at jeg ville blive helt til grin. Men sådan har jeg det med alt.

OLESYA RULIN (Kelsi - pigen bag klaveret)
Ubeslutsom drømmer og H.C. Andersen-fan

- Mit stjernetegn er fisken, så jeg kan aldrig beslutte mig for, hvilken vej, jeg skal gå.

Jeg er i den grad en drømmer - og nogle gange har jeg det faktisk helt svært med virkeligheden . Jeg elsker at lære nye ting. Og jeg glæder mig til at blive ældre og lære alle mulige fantastiske ting. Jeg elsker eventyr. Og min favorit er den originale udgave af H.C. Andersens 'Den Lille Havfrue'. Disney-versionen er for simpel. Jeg elsker slutningen i bogen, hvor hun bliver til havskum - det er smertefuldt og romantisk på én gang. Og jeg håber, at jeg en dag kan se den rigtige Lille Havfrue i København.

Tre nye på HSM-holdet
Justin Murtin (Donny) - Jeg er bare en velopdragen lille sydstatsdreng. Jeg er ved at indspille mit første rap-album. Og jeg er vild med at være med i High School Musical. Også selvom jeg tilbragte de fire første dage kun iført et håndklæde (se filmen, red.)

Jemma McKenzie-Brown (Tiara) - Jeg er bare holdets tossede britte. Og jeg elsker at danse og synge. Og så kan jeg slet ikke fatte, at jeg er med i High School Musical. Da jeg var femten, havde jeg en plakat med Zac over min seng - ha ha.

Matt Prokov (Jimmie The Rocket) - Jeg kommer fra Texas. Men jeg er allerede blevet til en californisk surfer dude. Jeg elsker basketsko, wakebord og computerspillet 'Halo'. Jeg er meget let af gøre glad.

Billedserie: Premieren på High School Musical 3: Senior Year