Flemming Bamse Jørgensen sælger plader som aldrig før. Enkelte af Bamses mange venner vil måske mene, at han er blevet en kylling. Eller en kælebamse.

I hvert fald dem, der foretrækker Bamse i den gamle stil med drengestreger, underfundige undersættelser og ordspil. Opfølgeren til succes-CDen »Stand By Me« er et album med kopiversioner af nogle af pophistoriens største kærlighedssange - Lennons »Woman«, Willie Nelsons »Always On My Mind«, Dylans »If Not For You«, »My Girl« og »To Love Somebody«.

Som Flemming Bamse Jørgensen selv siger det med et skuldertræk: »Folk siger, det er en pigeplade. Hvad det så er . . .«

Måske er det med tiden bare gået med Jørgensen som sanger, som det ofte gik i ungdommens vår, før han kom i søværnet og senere blev udlært som smed og gift.

»I gamle dage i 60erne i Århus sad man altid i Rådhusparken, når man skulle brokke sig. Man startede gerne med at høre nogle af Bob Dylans protestsange. Han var sådan en vred mand.

Når man så var blevet skæve nok og havde fået noget vin, og klokken var blevet to, gik man over til Donovan. Når man var færdig med at brokke sig, blev man romantisk. Sådan er det sikkert stadigvæk,« siger Bamse med et grin.

En af de mange romantiske sange på det nye album er skrevet af Bamse selv sammen med Tamra Rosanes. Det er en hyldest til hans kone gennem 31 år, i daglig tale Fru Jørgensen.

»Tamra ringede tilbage og sagde, at hun kunne høre, at det var en Fru Jørgensen-sang. Om hun måtte kalde den »Wedding Song«. Det havde jeg ikke noget specielt imod.

Vi har boet sammen i 33 år. Det er meget godt klaret, at det har holdt i de mange år. Det er hende, der har været tålmodig og overbærende i alle de år, hvor jeg har turneret. Der er altid en sang til Fru Jørgensen på mine plader. Selv min Grand Prix-sang »Tænker altid på dig« var til hende,« siger Bamse.

Hans sidste kopialbum »Stand By Me« har til dato solgt 172.000 eksemplarer. Mere eller mindre i ubemærkethed var det den næstmest solgte CD i Danmark i 1999. Faktum er, at hr. Jørgensen er mere populær end nogensinde.

Ikke så ringe endda for en kunstner, der professionelt har en slags 30 års jubilæum i år. Herovre i Østdanmark kunne man ligefrem finde på at sige imponerende.

»Gu' var det imponerende. Normalt sælger Bamses Venner mellem 45.000 og 100.000 afhængig af, om der er et hit på pladen. I kroner og ører betyder det ikke så meget at sælge 170.000.

Det betyder først og fremmest, at vi er sikre på mange spillejob bag efter. Man skal bo i England eller Tyskland for at kunne leve af sit pladesalg i Danmark,« siger Bamse, som spiller op til bal med sine Venner 110 gange om året.

De kunne godt optræde betydeligt mere, men: »De siger, at man skal holde seks ugers ferie om året. Der skal også være tid til at spille golf og se fodbold (AGF, red.),« siger Bamse, som på det seneste er blevet bidt af den nye danske folkesport.

»Fru Jørgensen og jeg spiller golf sammen. Vi slår lidt til golfkuglen og bander og svovler over, at vi ikke kan ramme. Og så går vi hjem igen. Det er hyggeligt, for det er noget, man kan dyrke sammen,« siger han.

Bamses folkelige succes er ikke til diskussion. Til gengæld har det gennem årene knebet lidt med anerkendelsen i rockbranchen. Det lader ikke til at bekymre den århusianske Bamse.

»Jeg er aldrig gået efter anerkendelse i rockbranchen. Jeg er lidt ligeglad med, hvad de siger. . Jeg synger rimelig rent, det er godt nok for mig. Jeg startede i sin tid, kort før John Mogensen døde.

Så døde Gustav Winckler kort efter. Jeg tænkte: »Der skal da være én folkelig sanger«. Det kunne lige så godt være mig. ,« siger Flemming Bamse Jørgensen.

Hvor længe holder Bamse på scenen? »Jeg kan ikke se mig selv lave andet end det her. Selvfølgelig er det træls en gang imellem, men det er også træls at være slagteriarbejder.

Der er ikke nogen alternativer. Jeg er udlært smed. Hvis jeg skulle op og stå ved en maskine - det ville ikke være fedt,« siger Flemming Bamse Jørgensen.