Det er ikke hvem som helst, der bedømmer de unge talenter, når de aflægger afgangsprøve.

I censorkorpset sidder guitaristen Mikkel Nordsø, Jacob Andersen, en kendt percussionist, Hans Ulrik, som spiller jazz og Frans Bak, pianist, kapelmester, som har skrevet det gamle Melodi Grand prix-hit »Danse I Måneskin«.

»Vi bedømmer selvfølgelig, om de kan spille eller synge og om de kan styre et orkester eller band. Nu er jeg selv pianist, så jeg skal lægge mærke til pianisterne,« siger Frans Bak, som ikke vil udelukke, at der er nogle blandt eleverne, som en dag kommer til at markere sig på den danske musikscene.

»Ja, jeg har ihvertfald set en masse gode musikere, som jeg glæder mig til fortsat at følge,« siger han.