For første gang taler Ben Affleck ud om tiden med Jennifer Lopez. Forholdet til latino-skønheden fik ham til at føle sig miserabel, indrømmer han.

Han har været der, hvor rigtig mange gerne ville være. Men det var slet ikke så sjovt som det så ud til, siger han nu flere år efter de gik fra hinanden.

Ben Affleck bryder tavsheden og taler ud om kvinden med den berømte bagdel, Jennifer Lopez:

- Jeg burde aldrig have forlovet mig med hende og skulle aldrig være gået den vej. Jeg gik vildfarende rundt og følte mig kvalt, ulykkelig og vulgær. Det blev så intensivt med alt hysteriet, at jeg blev tvunget til at tænke 'Hvad gør jeg egentlig med mit liv?'

Jennifer Lopez og Ben Affleck mødte hinanden under optagelserne til filmen 'Gigli' i 2002. De holdt sammen i 18 måneder og var utroligt eksponerede i pressen.

Parret overgik hele tiden sig selv ved at give hinanden enorme gaver. Ben Affleck diskede blandt andet op med en gigantisk diamant på seks karat.

'Beniffer' blev forlovet, men et bryllup blev det dog aldrig til.

- Jeg blev tvunget til at smile til kameraerne, men i virkeligheden havde jeg ingen kontrol over mit liv, og jeg viste ikke hvilken vej jeg skulle vælge. Jeg var nede i et hul, siger Ben Affleck ifølge aftonbladet.se.

I dag er Ben Affleck gift med skuespillerinden Jennifer Garner. De har den 1-årige datter Violet sammen. Jennifer Lopez er gift med Marc Anthony og blev senest set ved Tom og Katies bryllup lørdag aften i Italien.

ufjo@bt.dk