Bølgen fra 2004 var indirekte med til at fjerne nogle af de barrierer, der forhindrer nødhjælp i at nå frem til tiden.
Da en tsunami 2. juledag i 2004 krævede omkring 230.000 liv, tænkte de færreste formentlig, at de enorme vandmasser og sporet af død ville føre noget godt med sig.
Men bølgen, der skyllede ind over blandt andet Thailand og Indonesiens kyster, har faktisk lettet nødhjælpsorganisationernes humanitære arbejde. Det fortæller Peder Damm, der i 2004 var landekoordinator for Dansk Røde Kors’ arbejde i Indonesien.
»Mange lande er opmærksomme på, at de er nødt til at have separate lovgivninger, som handler om katastrofesituationer,« siger Peder Damm, der nu er Dansk Røde Kors’ katastrofeberedskabsdelegat for Asien.
Det har i Indonesien blandt andet resulteret i en tilføjelse til landets lovgivning, så man nu har en præcis køreplan for, hvordan man leder og koordinerer en katastrofeindsats. Og i forbindelse med tyfonen Haiyan, der hærgede Filippinerne i november 2013, oprettede landets myndigheder såkaldte one-stop-shops, som havde beføjelse til at give de tilladelser, som nødhjælpsorganisationer havde brug for at komme frem med nødhjælpen. Det værende alt fra tilladelser til at importere nødhjælpen til visum til nødhjælpsarbejderne.
»I stedet for at rende rundt mellem fire til fem forskellige kontorer otte forskellige steder i Manila, så blev der lavet et centralt sted, hvor man kunne gå ind og få alle de tilladelser og stempler, man havde brug for,« siger Peder Damm.
Filippinerne har også valgt at samle nødhjælpsbureaukratiet i »one-stop-shops« i forbindelse med den tyfon, der ramte landet i starten af december 2014.
Det mindre bureaukrati, som ifølge Peder Damm er en direkte konsekvens af tsunamien i 2004, betyder i sidste ende, at Røde Kors og andre nødhjælpsorganisationer kan redde flere liv.
»Det betyder, at den nødhjælp, der er på vej ind i landet, ikke kommer til at sidde fast i tolden i ugevis og nogle gange næsten i en måned ad gangen, inden de bliver deklareret. Man kommer meget hurtigere igennem med de ting, der er behov for,« understreger Peder Damm.
