Det er farligt at lade folk komme for tæt på, når man ikke har rent mel i posen. Ny kontroversiel dokumentarfilm går bag om skandalen om New Yorks borgmesterkandidat, der tabte slaget om den eftertragtede toppost og samtidig bragte sin kones og muligvis også præsidentkandidat Hillary Clintons politiske karriere i fare.
Det er ikke kun herhjemme, at det kan koste en toppost at sende de helt forkerte SMSer. Det måtte den amerikanske politiker Anthony Weiner sande tilbage i 2011, da en afsløring af såkaldte »sexting«, altså afsendelse af SMSer med seksuelt indhold, kostede ham sin stol i Kongressen.
En sag, der efterfølgende blev døbt »Weinergate« – og blandt andet var inspiration for de to første sæsoner af TV-serien »Homeland«, hvor hovedpersonen Brody bliver tilbudt en plads i Kongressen, da det siddende kongresmedlem pludselig må gå af som følge af en identisk sexting-skandale.
Den politiske nedtur og efterfølgende offentlige latterliggørelse var imidlertid ikke nok til at få den ambitiøse politiker til at holde lav profil. I hvert fald ikke særligt længe. I foråret 2013 meddelte han, at han, i samråd med sin hustru Huma Abedin, ville forsøge at vende tilbage til toppen af amerikansk politik. Nærmere bestemt som kandidat til posten som New York borgmester efter Michael Bloomberg.
Han blev hurtigt topkandidat og – angiveligt i sikker forvisning om en forestående sejr – hyrede han et filmhold til at dokumentere vejen mod toppen.
Det gik dog langt fra som planlagt, for filmholdet gik tæt på og fik det hele med. Også de dele som Anthony Weiner og Huma Abedin nok havde foretrukket var blevet fejet diskret ind under gulvtæppet i stedet.
Anthony Weiner blev nemlig under kampagnen afsløret i endnu en sexting-skandale. Denne gang med en række kvinder han fandt på nettet og skrev med – og sendte eksplicitte billeder til – under pseudonymet Carlos Danger.
Den 90 minutter lange dokumentarfilm »Weiner« er instrueret af Josh Kriegman, der arbejdede for Anthony Weiner fra 2005-06, og Elyse Steinberg, der tidligere blandt andet har lavet filmen »The Trial of Saddam Hussein«. Altså en kombination af en politisk bevidst filmskaber og et menneske, som parret allerede kendte indgående og tilsyneladende stolede på.
En film – to ofre
Kriegman og Steinberg har holdt kortene tæt ind til kroppen forud for premieren på Sundance Filmfestival søndag. Som det eneste amerikanske medie har The New York Times dog fået adgang til filmen før premieren og kan afsløre, at »Weiner« angiveligt er en underholdende film med masser af humor og lange indslag, hvor diverse komikere gør grin med Weiner. Det hele til et soundtrack proppet med funk, reggae og 70er glam rock.
Men også en film, der viser en desperat Weiner, der blandt andet løber gennem baglokalet på en McDonald's for at komme væk fra de horder af mediefolk, der vil have ham til at udtale sig om sexskandalen.En blandt de angiveligt mange både afslørende og saftige scener, det er lykkedes Kriegman og Steinberg at få i kassen.
Filmen er, ifølge The New York Times, blevet »et uhæmmet blik på, hvordan Weiners borgmesterkampagne imploderer, og en smertelig fortælling om parrets forhold i efterdønningerne af hans anden SMS-skandale.«
Ikke just en jubelfortælling
Det er angiveligt også blevet en fortælling om skandalens andet og muligvis største offer, nemlig Anthony Weiners hustru, Huma Abedin. Kvinden, som Weiner i filmen giver den nu tvivlsomme ære for at have opfordret ham til at stille op til borgmesterposten i håb om på den måde at kunne ryste den første skandale af sig og generobre det liv, de havde sammen, før Anthony Weiner blev taget med beskidte tastefingre.
Anthony Weiner siger blandt andet i filmen, at »hun var meget ivrig efter at få det liv tilbage, som jeg havde taget fra hende.«
Huma Abedin er nemlig ikke kun en nu dobbelt ydmyget hustru, der helt privat må forholde sig til en mand med et lidt for lemfældigt forhold til begrebet troskab. Hun er også en politisk kapacitet i egen ret, der de seneste 20 år har fungeret som rådgiver, og, ifølge The New York Times, nærmest som en slags reservedatter for den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton.
Hun må på sin side siges at have erfaring med at tackle sexskandaler på nærmeste hold, men har af samme årsag nok ikke brug for igen at blive associeret med en mand, der ikke kan holde fingre og andre legemsdele for sig selv.
Trumf for Trump
Huma Abedin har indtil videre tacklet sagen med oprejst pande ved at bevare roen og bede alle medarbejdede om at gøre det samme. Samt at smile bredt til pressen uanset sindstilstand, bevidst om at selv den mindste svaghed kan udnyttes af modparten.
Den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, har da også allerede været ude at benytte sig af chancen til at forsøge at miskreditere sin modspiller i kampen om verdens muligvis mest magtfulde politiske post. Han har allerede under primærvalget nævnt Bill Clintons »forfærdelige ry for at misbruge kvinder«, ligesom han har beskyldt Hillary Clinton for at være årsag til sin mands sidespring.
Og der er ingen tvivl om, at »Weiner« vil give ham og andre på hans side et arsenal af esser lige til at stoppe op i ærmerne og sprede på passende – og sandsynligvis også upassende – tidspunkter.
Det bliver ikke bedre af, at filmholdet i »Weiner« angiveligt nægter at behandle Huma Abedin som et offer, men i stedet graver dybere ned i sårene og viser, hvordan netop republikanske kræfter stiller spørgsmål ved, hvordan Huma Abedin kan arbejde som konsulent sideløbende med sit arbejde for Hillary Clinton i Statsdepartementet, mens demokraterne på den anden side beskylder republikanerne for at bruge Huma Abedin og hendes både politiske og private situation til at skade Hillary Clinton.
Huma Abedin er med andre ord fanget i en mudderkamp. Samtidig går Josh Kriegman og Elyse Steinberg til hende på det personlige plan og spørger blandt andet gentagne gange, hvordan hun kunne tilgive sin mand første gang? Og om hvorvidt hun vil være i stand til at tilgive endnu et så eklatant fejltrin?
Det er derfor ikke underligt, at både Huma Abedin og hele den øvrige Clinton-kampagnestab samt Anthony Weiner selv formodentlig har været mere end nervøse før premieren. Ifølge The New York Times har ingen af dem fået lov til at se den færdige film, før den vises søndag i Utah, hvor man må formode, at de har kampagnemedarbejdere til stede i premieresalen, klar til at live-rapportere hjem til baglandet.
Det fremgår dog ikke, om de involverede har haft mulighed for at se dele af optagelserne undervejs, men det forekommer usandsynligt det heftige hemmelighedskræmmeri omkring filmen taget i betragtning.
Dårlig timing
Med ti måneder til præsidentvalget må timingen siges at være den dårligst tænkelige, og »Weiner« er sandsynligvis ikke en film, der bare tænder et kortvarigt bål, hvis flammer Clinton-kampagnen kan nå at træde ud, længe inden de afgørende stemmer lægges.
Den skade, selve skandalen har gjort for Hillary Clintons kampagne, er nemlig, ifølge The New York Times, intet i forhold til den skade, »Weiner« potentielt kan forårsage, når den kommer ud i bred distribution 20. maj.
Filmens TV-premiere forventes at blive til oktober få uger før valget.
Foreløbig står filmen som en konkret påmindelse om mediets magt, vigtigheden af at holde sin sti ren som politiker. Og om at historien har det med at gentage sig, både på det personlige og politiske plan.
Anthony Weiner blev aldrig borgmester i New York, han måtte nøjes med sølle 4,9 procent af stemmerne. Hillary Clinton har i skrivende stund stadig en chance for at blive USAs præsident. Især hvis der ikke kommer flere skandaler. På film eller udenfor.
Berlingske har ikke set »Weiner«, og artiklens referencer til filmens handling bygger derfor udelukkende på referater bragt i The New York Times’ artikel om filmen, »Film Shows Clinton Aide’s Own Struggle With Anthony Weiner Scandal«, bragt tidligere på ugen.
