En kinesisk mand har tilstået, at det er ham, som har dræbt 19 mennesker i en landsby efter et skænderi med sine forældre om penge.

Det skrev kinesiske medier lørdag.

Gerningsmanden Yang Qingpei har fortalt politiet, at han myrdede sine forældre, efter at han var vendt tilbage til sin fødeby Yema i den bjergrige provins Yunnan.

Han havde krævet at få penge af sine forældre.

Efter at have slået sine forældre ihjel forsøgte han at dække over sin forbrydelse ved at skille sig af med alle vidner. Det gik ud over 17 naboer, heriblandt flere børn.

Gerningsmanden er født i 1998.

/ritzau/AFP