Et polariseret Grækenland ser ud til at give de euro-venlige konservative en spinkel sejr ved parlamentsvalget.
GRÆKENLAND: Det tyder på en kneben valgsejr til det konservative parti Nyt Demokrati ved søndagens parlamentsvalg i det gældsplagede Grækenland. De første exitpolls viste dødt løb mellem Nyt Demokrati og det venstreorienterede Syriza-parti, hvis leder, Alexis Tsipras, vil opsige Grækenlands økonomiaftale med EU og Den Internationale Valutafond, IMF.
Men i takt med at flere stemmer blev talt op, viste prognoserne, at Nyt Demokrati får mellem 28,6 og 30 procent af stemmerne, Syriza får mellem 27,5 og 28,4 og det socialdemokratiske Pasok-parti får mellem 11 og 12 procent. Dermed vil Pasok og Nyt Demokrati kunne gå sammen i en koalitionsregering og bevare euroen i Grækenland. De to partier står tilsammen til at få 159 ud af parlamentets 300 pladser.Grækerne er søndagen igennem strømmet til valgurnerne for at give deres stemme i det skæbnevalg, der potentielt kan afgøre euroens fremtid i det kriseramte land mod syd.
I Athen herskede der dagen igennem en nærmest højtidelig stilhed i gaderne, fortæller Berlingskes udsendte reporter, Michael Bjerre.
- Der er ikke skyggen af den vildskab, man tidligere har set under demonstrationer. Det kan skyldes, at venstrefløjen ikke ser nogen grund til at lave ballade på en dag, hvor de står til at vinde magten, siger han.
Uro og generel usikkerhed om fremtiden har dog præget valgkampen, og ifølge Danmarks ambassadør i Grækenland, Tom Nørring, er stemningen præget af bekymring.
- Grækerne er meget frustrerede over den situation, som landet er havnet i. Mange vil stemme i en blanding af frustration og protest over tilstanden i landet, siger han til BT.
Men det er ikke kun grækerne, der holder vejret, mens de sidste stemmer tælles sammen.
IMF har gjort det meget klart for grækerne, at betingelserne for EUs 130 milliarder euro store hjælpepakke skal accepteres punkt for punkt af en eventuel ny græsk regering. Alternativet er, at kassen bliver smækket i, og grækerne selv må føle konsekvenserne af en statsbankerot.
Den afgående chef for Verdensbanken, Robert Zoellick, siger til Reuters, at selvom en græsk exit fra euroen vil have enorme konsekvenser, skal Europa ikke lade sig tage som gidsel af grækerne.
- Usikkerheden skal ikke føre til, at Europa giver den græske regering alt, hvad den vil have. Hvis det græske lederskab truer med at forlade eurozonen, må resten af Europa have udviklet en mekanisme, der kan afbøde det, siger Robert Zoellick.
Med én undtagelse ønsker alle græske partier at beholde euroen. Undtagelsen er Syriza-partiet, som spiller højt spil og satser på at kunne tvinge hele hjælpepakken til genforhandling i EU, fordi EU-landene frygter konsekvenserne af at sende Grækenland ud i det totale økonomiske sammenbrud, som vil blive en realitet, hvis landet træder ud af euroen.
- Vi vinder over frygten. I dag baner vi vejen for håb og en bedre morgendag, hvor vores folk står sammen i værdighed og stolthed, siger den 37-årige Alexis Tsipras ifølge Reuters.
Den konservative leder, Antonis Samaras, kunne ikke være mere uenig med Tsipras, hvad angår EUs hjælpepakke. Han er overbevist om, at en afvisning af den udstrakte hånd vil betyde et farvel til euroen og et goddag til drakmen.
Meningsmålinger viser, at et stort flertal af grækerne ønsker at beholde euroen, men at de er desillusionerede efter fem år med dyb recession og bestemt ikke bryder sig om den smalkost, som EU kræver til fordel for at lade milliarderne flyde til Athen.
