SKOTLAND: Med 23 ud af 32 valgkredse talt op tyder alt på, at skotterne stemmer nej til løsrivelse fra Storbritannien, men i storbyerne Glasgow og Dundee har sækkepiben en anden lyd.

Dundee sagde klart ja til selvstændighed med 57,3 procent for, mens Glasgow fulgte op med 53,5 procent for løsrivelse.

Nu venter skotterne og formentlig også resten af briterne spændt på resultaterne fra de store kredse i blandt andet Edinburgh, Highland og Aberdeenshire.

Det endelige resultat ventes klar fredag morgen omkring klokken 7:30 dansk tid.

BNB