Krav om 1,5 milliarder

Gigantisk retsopgør med Baggers bagmænd

Stein Bagger

Stein Bagger ved retten i Lyngby. (Foto: Claus Bech) Se stort billede

Præcis et år efter at Stein Bagger forsvandt i Dubai, og danmarkshistoriens største svindelsag blev kendt i offentligheden, skydes opgøret med Stein Baggers bagmænd nu i gang, skriver dagbladet Børsen.

IT Factory-sagen bliver således kernen i et retsligt opgør i USA med 34 navngivne personer og selskaber, der ifølge en stævning har været styret af af den tidligere dømte svensker svenske Carl Freer.

Det er en række tidligere samarbejdspartnere til Carl Freer, der efter et års tilløb har samlet materiale til et historisk stort søgsmål, der skal få Carl Freers påståede kriminelle forretningsimperium ned med nakken - én gang for alle. Kernen i opgøret med Carl Freer og hans påståede kriminelle netværk bliver IT Factory-skandalen, fremgår det af stævningen, som dagbladet Børsen er i besiddelse af.

- Freer er en dømt forbryder og en korrupt person, som gentagne gange har udtænkt planer sammen med andre for, hvordan de kunne overtage selskaber, herunder mange børsnoterede, som de så har udnyttet til deres egne grådige og utilstedelige formål. Freer og hans håndlangere har brugt deres managementpositioner til at lænse virksomhederne for aktiver, til at bedrage og snyde kreditorerne, alt sammen i et forsøg på ulovligt at berige dem selv, lyder påstanden i stævningen.

Det er to engelske statsborgere David Warnock og Simon Davies, der sagsøger Carl Freer og hans påståede kriminelle netværk, herunder Mikael Ljungman og chefen for den såkaldte Uppsala-Mafia Stefan Eriksson - kaldet 'Tykke-Steffe'. Stævningen indeholder påstande om svindel i alle mulige afskygninger i en periode fra 2001 og frem til nu.

De to sagsøgere vil bruge den specielle RICO-lovgivning, som amerikanerne indførte i 1970 for at dæmme op for blandt andet den italienske mafia.

I alt opgør de to sagsøgere deres krav til 1,5 mia. kr.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: