Har der først været ét, kommer der ofte flere efterfølgende. Newzealænderne er bange for, at der vil opstå mindre efterskælv i forbindelse med gårsdagens store jordskælv.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- De næste par uger vil være præget af stor angst og nervøsitet for, at der skal komme efterskælv, som minder dem om det første store skælv, siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors.

Et efterskælv er et mindre jordskælv, der ofte finder sted i et område, hvor der lige har været et større jordskælv.- Det får mange til at være bange for at vende tilbage til deres hjem, siger Anders Ladekarl, der adskillige gange har været udsendt i forbindelse med jordskælv rundt omkring i verden og bistået det omfattende oprydningsarbejde, der følger herefter.



Ifølge Anders Ladekarl vil oprydningsarbejdet i New Zealand foregå meget organiseret. 

- Det er jo et moderne og veludviklet land, og så har de tidligere været ramt af en del jordskælv, så landet er godt forberedt i sådanne situationer, siger han og tilføjer: 

- Lige nu er det vigtigste at få reddet ud fra murbrokkerne og midlertidigt få indlogeret de folk, hvis hjem er ødelagte, og sørge for mad og varme tæpper til dem. Men landet står også foran et enorm oprydningsarbejde med at få bygget Christchurch op igen. Byen ligger lige nu i ruiner, og det vil tage lang tid at bygge den op igen.

Anders Ladekarl tilføjer, at man samtidig laver en eftersøgningsliste, hvor folk kan få vished om deres savnede pårørendes skæbner. 

Det har i forbindelse med jordskælvet i New Zealand ikke været nødvendigt at tilkalde hjælp fra Dansk Røde Kors. 

Se de voldsomme billeder: New Zealand lammet af jordskælv