Det er nu et år siden, at hele verden rettede sine øjne mod Den Mexicanske Golf og fulgte med i det kæmpe store olieudslip, som eksplosionen på BPs olieboreplatform Deepwater Horizon forsagede.

Den 20. april 2010 eksploderede en af BPs boreplatforme ud for kysten ved den amerikanske stat Louisiana. Ulykken kostede 11 oliearbejdere livet og efterlod Den Mexicanske Golf og de amerikanske kysterne smurt ind i olie.

I dag er det netop et år siden, at ulykken skete, og selv om det er for tidligt at konkludere noget endeligt, tyder meget på, at ulykken heldigvis ikke nåede de højder, som mange frygtede i foråret 2010. SE BILLEDERNE: De forfærdelige olie-billeder, vi aldrig glemmer

4.100.000 tønder olie fossede ud i havet, inden det efter måneder lykkedes at stoppe udslippet. En del af det ramte kysterne som en sort klæbrig bølge. 

Ulykken betegnes som den største ikke landlige oliekatastrofe i den amerikanske historie. Det skriver Los Angeles Times

Det tog mere end 80 dage, før BP havde fundet ud af, hvordan de kunne 'sætte en prop i hullet' og dermed stoppe de enorme mængder - omkring 50.000 tønder olie - som dagligt fossede ud. 

Udover de 11 oliearbejdere, som mistede livet, døde fisk, fugle, hvaler og delfiner på stribe i det sorte oliebad.

For nyligt blev alle farvandene genåbnet for fiskeri, og det er kun en brøkdel af de prøver, der bliver taget, som viser, at det stadig er skadeligt dyrelivet i dele af farvandet, skriever Los Angeles Times.

En mindre hær af forskere er i gang med at undersøge området og omfanget af skaderne, men noget tyder på, at katastrofen ikke blev så fatal, som mange frygtede.

Olie og gas niveauer er i det meste af spildområdet tilbage til at være det samme som inden ulykken.

- Det er sket hurtigere end nogen turde håbe, siger David Kennedy fra NOAA, National Oceanic and Atmospheric Administration til Los Angeles Times. Han har mere en 30 års erfaring med olieudslip. 

Han understreger dog, at det er for tidligt at konkludere noget endeligt.

- Historien er ikke fortalt færdig endnu, der er stadig rigtig meget at holde øje med, siger David Kennedy. 

I tiden efter ulykken var BP genstand for en massiv kritik, og BP-direktøren Tony Hayward mistede efterfølgende sit job.