En kvinde, der var gravid i syvende måned fik besked på at flytte sig fra sit sæde. Årsag: Storbritanniens eks-premierminister Gordon Brown ville have ekstra benplads.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En højgravid kvinde blev nærmest smidt ud af et fly, og det var hverken fordi hun var ved at gå i fødsel eller fordi hun opførte sig uterligt.

I stedet var det Storbritanniens eks-premierminister, der sørgede for, at kvinden måtte forlade sit sæde - et sæde på business class og med ekstra benplads. Det skriver Daily Mail.



Scenen - som er blevet dømt 'Mytteriet på Brown'ty' - udspillede sig på en flyvning fra Abu Dhabi til London med flyselskabet British Airways.

Flere passagerer fik besked på at rejse sig og forlade deres sæder, så den seks mand store omgangskreds til den tidligere premierminister kunne få sig sat til rette - deriblandt den gravide kvinde, som til dagligt arbejder som læge i Røde Kors.



Den gravide kvinde var så rasende over at være blevet flyttet, at hun tog et billede af Gordon Brown og hans assistent Kirsty McNeill, med sin mobil.

Kvinden har nu indgivet en klage til British Airways over hændelsen. Hun har modtaget et tilbud om kompensation på lidt over 600 kr.(hun havde betalt næsten 6.000 kr. for billetten). Dette tilbud har hun dog afvist som 'latterlig'.



- Jeg bebrejder British Airways mere end Brown, men fru McNeill var meget ubehagelig, siger den gravide kvinde om oplevelsen med Gordon Browns assistent, der blev ret så gal over at blive fotograferet.

En talskvinde for flyveselskabet har forklaret, at det var tilfældigt, at Gordon Brown pludseligt skulle med flyet. Talskvinden forklarede også, at den tidligere premierminister havde været uretfærdigt beskyldt af oprørske passagerer.

- Situationen havde absolut intet at gøre med Gordon Brown. Vi har undskyldt over for passagerne, og vi har tilbudt at betale erstatning, forklarede talskvinden.

- Det er meget sjældent, at en kunde ikke at kunne rejse på den plads, de har booket, og vi er meget kede af, at dette skete på denne flyvning.