Frodig? Fyldig? Rund? Eller måske bare en kvinde krop, som kvindekroppe er flest?

I hvert fald går et billede af en mannequin i et svensk udstillingsvindue lige nu verden rundt.

Det særlige ved modellen er ikke, at den kun har undertøj på. Nej det, der springer i øjnene, er, at dukken rent faktisk ligner en kvindekrop, som dem der bevæger sig rundt på strande og svømmehaller og i badeværelser rundt omkring i verden.

Porno
 

Det var den svenske blogger Rebecka Silvekroon, der spottede dukken hos butikskæden Åhléns City i Malmø allerede i efteråret 2010. Hun tog et billede og lagde det på sin blog på nettet.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

- Udstillingsdukken til højre minder jo faktisk om et ægte menneskes størrelse. Så fint! Hun er stadig slank, men det ser sundt ud, skrev hun som kommentar på sin blog.

Men da Facebook-gruppen Women's Rights News lagde billedet på sin facebook-side dagen før den internationale kvinde-kampdag, skabte det opmærksomhed over hele verden.

Pt er det delt næsten 19.000 gange og har fået 61.393 'likes.'