En udetoneret bombe på 250 kilo er lige nu skyld i, at flere tusinde mennesker ikke må komme hjem natten til tirsdag.

Omkring 8.000 mennesker i de tyske byer Nürnberg og Fürth er blevet evakueret, efter at bomben er blevet fundet.

Det drejer sig om en bombe fra Anden Verdenskrig, oplyser den tyske tv-station ARD.

Bomben blev fundet mandag morgen, og et område på cirka én kvadratkilometer er blevet evakueret.

Ifølge brandvæsenet er cirka 5.000 af de 8.000 evakuerede beboere i området.

Bomben skal nu detoneres ved en kontrolleret sprængning.

Efter den blev fundet, blev det hurtigt vurderet, at der ikke var muligt at detonere den store sprængladning med en kemisk langtidsdetonater.

Det er derfor blevet besluttet, at bomben skal sprænges natten mellem mandag og tirsdag ved hjælp af blandt andet hø og vand.

Ifølge oplysninger befinder bomben sig i en pit, der nu skal fyldes med halmballer. På den skal der monteres poser med vand med en kapacitet på op til 5000 liter.

Derudover er der også blevet gravet gravklipper som har til formål at udslette trykbølger, når bomben går af.