Klumme af BTs fodboldekspert Peter Sørensen
Der vil altid være spænding, når nummer et og to mødes så sent i sæsonen. Men som jeg vil forklare i denne klumme, ender det med et sikkert FCM-mesterskab i år – og et kraftigt forstærket FCK-hold på den anden side af sommerferien.
Hvis vi ser på, hvor de to mandskaber er lige nu, er det to store modsætninger.
FC Midtjylland kan betegnes som et angrebsivrigt, afslutningssøgende, velfungerende offensivt mesterhold – for det bliver de. 58 mål har man scoret i 28 kampe, 19 bedre end næstmest scorende hold, der såmænd er Esbjerg på 10.-pladsen. Og 23 flere end FCK på andenpladsen. Det i sig selv fortjener mesterskabet. Det er jo, hvad vi ønsker at se: At det angrebslystne hold bliver belønnet frem for det defensivt solide, der vinder 1-0 på baggrund af stabilitet og struktur.
FC København er netop det sidste og har lukket markant færre mål ind. Der var en indkøringsfase i begyndelsen af sæsonen, hvor man smed en del point, men holdet har siden leveret på et meget stabilt niveau. Der er kun scoret 19 mål mod FCK, hvilket vidner om stor styrke. Omvendt har man ikke scoret flere mål end de fire hold, der ligger umiddelbart under i tabellen, og det er naturligvis forklaringen på, at man ikke for alvor kan true FCM. Den defensive soliditet har hjulpet på udebane, hvor man faktisk har hentet flere point end FCM, men det opvejer langt fra midtjydernes hjemmebanefordel i Herning, hvor FCM har hentet imponerende 14 sejre i lige så mange kampe.
Jeg tolker det ikke nødvendigvis som udtryk for, at FC Midtjylland over tid har udviklet sit spil med yderligere offensive facetter, mens FCK er i færd med at opbygge og derfor i sagens natur må begynde med at sikre sig defensivt. Heller ikke, at der er grundlæggende forskelle i det, de to hold ønsker.
FC Midtjylland er et meget direkte spillende hold, der ikke nødvendigvis ønsker boldbesiddelse. Målet er derimod, at man hurtigt veksler boldbesiddelse til afslutninger, og opgørelser viser, at FCK skal bruge op mod dobbelt så mange angreb på at komme frem til afslutninger som FCM. Glen Riddersholm har over tid formået at øge kvaliteten af de afslutninger, der tidligere havde karakter af vildskud. Fordelen ved de mange afslutninger er også, at de fremtvinger dødbolde i form af hjørnespark og indkast – en fordel, som FCM dygtigt har formået at udnytte, så man har scoret flere mål på standardsituationer, end flere andre hold overhovedet har lavet.
FC København har derimod en struktur og organisation – samt spillere, der mand for mand er bedre end FCM. Det er deres styrke. Min vurdering er også, at Ståle Solbakken på det punkt er bedre end alle andre i Superligaen. Men man har naturligvis manglet effektivitet på baggrund af boldbesiddelse, hvilket handler om, at man ikke har haft de målfarlige afsluttere. Så det handler nærmere om, at Ståle Solbakken ikke har haft de spillere til rådighed, som kunne bringe antallet af kvalificerede afslutninger op.
Andreas Cornelius har, i den tid han var til rådighed, ikke ramt det nødvendige niveau, og det har betydet, at for meget har været bundet op på Nicolai Jørgensen, der er FCKs topscorer med 10 mål, og som den eneste har haft x-faktor. Han er bare ikke blevet hjulpet nok af holdkammeraterne, hvor Steve De Ridder som angriber ikke har leveret, hvad man kunne forvente, og spillerne på midtbanen heller ikke har været målfarlige nok. Det har betydet, at man lettere kunne kontrollere FCK, fordi – sat på spidsen – meget er vundet ved at pacificere Nicolai Jørgensen.
Her har FC Midtjylland haft en helt anden bred målfarlighed, der har været vanskelig at dæmme op for defensivt. Det nytter ikke at fokusere på at neutralisere Morten Duncan Rasmussen, for gør man det, træder andre i hans sted - som Jakob Poulsen, Petter Andersson og mål på dødbolde – så der er ikke den lette løsning.
Derfor ender det, som det gør. Alt andet vil være sensationelt. For selv hvis FCK vinder i Herning i aften, skal FCM tabe yderligere to kampe og smide point i en, mens FCK skal have tre point i alle deres opgør. Det er dog for usandsynligt. Jeg ser et fortjent mesterskab til FC Midtjylland, der i denne sæson har været klart mest sprudlende.
Hvis man ser på de to trupper i et lidt længere perspektiv, altså næste sæson, så tipper magtbalancen lidt i min optik. Jeg har svært ved at forestille mig, at FCM er i stand til at toppe den præstation, man har leveret i år, selv om man købte rigtigt og rettidigt ind i vinterpausen. Omvendt bor der noget i FCKs nysammensatte trup, som jeg har større forventninger til i den kommende sæson. Potentialet er ganske enkelt større her. For jeg mener, at når man kommer forbi nummer 15 i FCM-truppen, begynder kvaliteten at være til at overskue, hvilket ikke i samme grad er tilfældet hos konkurrenterne.
Her er FCKs unge spillere bedre end de tilsvarende i FCM, og flere af dem er landsholdsspillere i svøb. FC Midtjylland har tydeligt kommunikeret, at man går efter at erstatte spillere med ambition om at gøre truppen bedre, og det er man også nødsaget til i FC København. Angrebsmæssigt er der udfordringer, og her skal der handles i sommerpausen, selv om det langt fra var, hvad man ønskede med tanke på, at Andreas Cornelius var en dyr herre at hente hjem. Lykkes man med de forstærkninger, forudser jeg, at FCM får svært ved at følge med.
Det bliver dog ikke i stil med AaB, der dykkede en del efter sit seneste mesterskab. Grunden til, at jeg ikke ser så dystert på det, er, at Kasper Kusk i mine øjne var altoverskyggende på det hold, der generelt gik op i en højere enhed. Da man solgte ham – og til dels også Nicklas Helenius – sagde man farvel til profiler, der havde enorm andel i mesterskabet. Sådan ser jeg ikke på de profiler (Pione Sisto, Sylvester Igboun og Erik Sviatchenko), som – forventeligt – forlader FCM til sommer.
Så det er et velfortjent mesterskab, FC Midtjylland kan fejre om kort tid. Det er også et mesterskab, der kommer til at løfte klubben og gøre op med tidligere tiders målsætninger om at udvikle og sælge spillere, så man nu helhjertet tør satse på at vinde titler. Jeg ser dog et potentiale i FCK, der er større og som næste sæson vil vokse yderligere. Og derfor vil FCM næste år få langt, langt sværere ved at gentage succesen.
