Overvægt er selvforskyldt, og derfor er det ikke rimeligt, at regningen for overvægtige menneskers medicinudgifter lander hos andre end dem selv.

Det mener læge og professor Peter C. Gøtzsche, der i en kommentar i Berlingske giver udtryk for sin holdning.

»Vi andre betaler det meste i form af offentligt tilskud til medicinen. Men er det rimeligt? De har jo selv valgt at leve, som de gør. Skal de så ikke betale hele medicinudgiften selv? Jeg synes, vi kun bør give tilskud, hvis det er alvorligt eller uforskyldt, fx hvis man lider af arvelig hyperkolesterolæmi eller markant forhøjet blodtryk,« lyder det i kommentaren.

Det er en oplevelse på sommerferien, der har fået Peter C. Gøtzsche til tasterne.

»I juli blev jeg så forbløffet over gæsternes udseende på et luksushotel på Peloponnes i Grækenland, at jeg lavede en optælling under morgenmaden. Ni ud af ti voksne var klart overvægtige, og mange var virkelig fede. Det kom ikke af ingenting. De fedeste var dem, der kom mest på tallerkenen og fyldte den op flest gange. Det var utroligt, så meget nogen kunne spise på én gang, fx omkring 70 små pandekager med Nutella,« skriver han.

»De fleste var grækere. Økonomien er fortsat dårlig i Grækenland, så det er samfundets vindere, man ser på et luksushotel. De ved godt, at overvægt øger risikoen for følgesygdomme og for at dø for tidligt. Da de må have en vis selvdisciplin, eftersom det er gået dem godt, må man antage, at de selv har valgt at blive fede, fordi det giver dem en øget livskvalitet, som opvejer den øgede helbredsrisiko,« skriver Peter C. Gøtzsche, der er tilknyttet Det Nordiske Cochrane Center, som er et uafhængigt forskningscenter.

Ifølge lægen kan 'fede mennesker, der ikke fejler noget, komme i fedtefadet', hvis de går til læge for at få et sundhedstjek. Her vil de nemlig højst sandsynligt få at vide, at deres blodtryk, kolesterol og blodsukker er let forhøjede, hvorfor de skal behandles med 'mindst tre lægemidler'.

Det meste af regningen bliver så betalt af os andre i form af offentligt tilskud til medicinen, men det er altså ikke rimeligt, mener Peter C. Gøtzsche, der har et bud på en løsning.

»Jeg kender amerikanske læger, som afholder kurser, hvor de lærer folk at spise meget anderledes, end de plejer. Når de så taber sig, kan mange af dem ophøre med at tage medicin. Jeg synes, vi skal tilbyde gratis kurser om bedre og mindre ernæring, og hvis det ikke hjælper, må det være folks egen sag at leve, som de gør. Hvorfor skulle vi andre dog bidrage til det?«

Lægen påpeger desuden, at medicinen forringer manges livskvalitet i form af for eksempel træthed, muskelsmerter, manglende sexlyst og impotens. Derfor er det værd at overveje, om vi skal give tilskud til behandling af risikofaktorer, for det kan være skruen uden ende, som medicinalindustrien 'flittigt drejer på'.

»Man kan spise rigtig godt uden at spise for meget, hvilket for de flestes vedkommende bare er en dårlig vane. Så kan man både undgå medicin og bevare livskvaliteten,« slutter Peter C. Gøtzsche sin kommentar.