Amerikaneren Daron Rahlves vandt onsdag World Cup-sæsonens sidste styrtløb og kunne dermed notere sæsonens anden sejr i skisportens hurtigste disciplin.

Løbet i Sestriere i Italien udviklede sig også perfekt for Stephan Eberharter, som med sin tredjeplads sikrede sig sejren i den samlede World Cup i styrtløb og nærmer sig den samlede World Cup-sejr.

Østrigeren er på andenpladsen, 22 point efter landsmanden Hermann Maier, som skuffende måtte lade sig nøje med en 18. plads i Sestriere.

Der er tre løb tilbage i World Cuppen.

/ritzau/