De skal ikke have æren af selv at træde tilbage. De skal fyres.
Så klar i spyttet er det republikanske kongresmedlem Elise Stefanik efter en høring om antisemitisme.
Hun sad for rullende kamera og blev for hvert spørgsmål, hun stillede, mere forarget og rystet over de svar, som hun fik. Over for hende sad tre prominente og vigtige amerikanere, som hun nu kræver fyret.
Nærmere bestemt rektorer fra de tre verdensberømte institutioner: Harvard University, University of Pennsylvania og Massachusetts Institute of Technology (MIT). Deres svar fra høringen har trukket overskrifter i USA.
For igen og igen stillede kongresmedlemmet de tre rektorer et tilsyneladende simpelt spørgsmål.
»Overtræder det skolens retningslinjer at opfordre til folkedrab på jøder?«
Svarene, som kom retur, var dog ikke et simpelt ja eller nej. Harvards rektor, Claudine Gay, svarede:
»Reglerne omkring mobning og chikane er ret specifikke og hvis konteksten, hvor det sprog anvendes, udgør mobning eller chikane, så tager vi affære.«
Det samme simple ja eller nej spørgsmål fik alle tre rektorer, og ingen af dem svarede ja eller nej.
Du kan se sekvensen fra høringen i videoen øverst i artiklen.
Rektor Liz Magill fra Pennsylvania University svarede heller ikke ja eller nej på spørgsmålet.
»Hvis ytringen bliver til handling, kan det være chikane,« svarede hun blandt andet.
De tre rektorer fra de prominente amerikanske universiteter var tirsdag 5. december indkaldt til en høring i det politiske uddannelsesudvalg, som er ledet af republikanske kongresmedlemmer. Rektorerne skulle blandt andet svare på kritikken om, at de ikke gør nok for at bekæmpe blandt andet antisemitisme på deres campus.
Siden 7. oktober har der været flere hændelser på amerikanske universiteter med antisemitisme.
Det skriver amerikanske ABC News, Fox News og The New York Times om.
Både Havard og Pennsylvania bliver lige nu efterforsket efter anmeldelser om antisemitisme og islamofobisk diskrimination. Ønsket fra kongresmedlemmerne under høringen var derfor at få rektorerne til højt og tydeligt at tage afstand fra blandt andet antisemitiske ytringer på deres universiteter.
Det gik dog ikke som forventet.
Et andet spørgsmål under høringen var, hvorvidt studerende, som har intimideret jødiske medstuderende på grund af, at de er jøder, vil blive smidt ud af universitetet.
Overordnet set var svaret fra de tre universiteter, at de har tydelige retningslinjer på skolerne, og at de går meget op i at respektere forskellige holdninger og ytringsfriheden omkring komplekse sager som denne.
Under den fire timer lange høring svarede alle tre rektorer, at de er forfærdede over antisemitisme og vil tage affære over for det på deres universiteter.
De svarede også alle ja til, at Israel har ret til at eksistere som stat. Det var først ved spørgsmålet om, hvorvidt deres studerende måtte opfordre til folkedrab, at stemningen blev dårlig.
Her gav alle tre rektorer kringlede svar i et forsøg på at stå fast på princippet om ytringsfrihed.
Det har siden udløst massive modreaktioner fra tidligere studerende, politikere og jødiske studerende, som savner en klar stillingstagen til den stigende antisemitisme og frygt i kølvandet på konflikten i Mellemøsten.
