Juleaften blev en restaurant i Dublin i Irland på et splitsekund forvandlet til en krigzone.

Klokken var lidt over otte om aftenen, da skudene ramte en 47-årige mand, som spiste aftensmad med flere familiemedlemmer på restauranten. Manden er nu på hospitalet og bliver behandlet for et skud i halsen.

I den anden ende af skuddet stod ifølge Daily Mail en 26-årig mand, som selv blev dræbt af knivstik på stedet. Den dræbte attentatmand formodes at være medlem af en lokal og yderst voldelig narkobande.

Hændelsen juleaften får nu politiet i Dublin til at frygte for en ny voldsspiral med hævnaktioner og åben krig i bandemiljøet. Politiet er samtidig »alvorligt bekymrede« for, at uskyldige mennesker bliver ofre for volden.

Den 26-årige mand, som affyrede skudene juleaften, skal angiveligt være en del af en bande, som er styret af en person med kaldenavnet Mr. Flashy, som mistænkes for at stå bag flere voldelige sager de seneste år.

En af de rivaliserende bander i Dublin har blandt andet efterlyst informationer om andre bander mod en belønning på 8.500 kroner. På den måde kan uskyldige, der deler information med banderne, selv bliver involvereret i den eskalerende vold - eller medskyldige i den, frygter politiet ifølge Daily Mail.

Det kriminelle bagland til den 47-årige mand, som blev skudt på restauranten, har allerede svoret hævn.

Irlands justitsminister Helen McEntee har været ude og fordømme skyderiet juleaften.