Den danske Ninja-mand, der har været anholdt for at forfølge og true kronprinsesse Victoria, er dukket op igen på Øland, hvor hele den svenske kongefamilie er til stede for at fejre kronprinsessens 35 års fødselsdag.

Befolkningen på Øland er i oprør, efter at den danske Ninjamand igen er dukket op på øen og har overnattet i telt i et buskads kun 400 meter fra den kortegevej, som kronprinsesse Victoria og den svenske kongefamilie i dag benytter i forbindelse med festlighederne.

Den 48 årige Ninja-mand fra Vanløse skabte skræk og rædsel på øen for fire år siden, da han i forbindelse med Victorias fødselsdag kom med trusler mod kronprinsessen og samtidig optrådte agressivt i en Ninja-lignede dragt og med en løs muskelhund.

Da han blev anholdt af politiet tæt på Idrætspladsen, hvor fødselsdagsfestilighederne foregår, havde han en stor machete i hånden.

LÆS OGSÅ:

I går opsøgte han redaktionen på Ølandspostens for at få et kort over området med det royale slot på Solliden, hvor den svenske kongefamilie i aften vil fejre Victoria,for at finde et sted at slå sit telt op..

Ingen ved i øjeblikket, hvor han befinder sig. Ifølge politiet er det den svenske sikkerhedstjeneste Sâpo, der har ansvaret for kongefamiliens sikkerhed, når de befinder sig på Øland.

-Jo,da. Det er rigtigt, at han havde slået sit telt op ved Idrætspladsen, men han fik besked på at fjerne sit telt, fordi der er campingforbud i området. Siden har vi ikke set noget til ham, udtaler politichef Olof Bråve til Ølandsbladet.

Han tilføjer, at den 48-årige dansker i dag optræder uden hund og Ninja-udstyr og synes fredelig.

- Der har ikke været tegn på aggressioner denne gang, og han har intet på sig denne gang. Det er Sapo, der har styr på hans bevægelser,  siger politichefen til Ølandsbladet.

Ifølge en anonym kilde med kendskab til personbeskyttelse om Bernadotte-familien vil det være særdeles farligt, hvis Ninja-manden vælger at dukke op i forbindelse med festlighederne.