Selvom regeringen i år vil sætte bistanden op, så bliver den allerede næste år sænket til 0,8. Det vækker harme i oppositionen.

Da regeringen i denne uge præsenterede sit forslag til finanslov, var der et løft i udviklingsbistanden fra de nuværende 0,8 procent til 0,81 procent af BNI. Men det løft varer kun frem til næste år, hvor Danmark på ny er tilbage på de 0,8 procent. Det bekræftede udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) ifølge Information torsdag på et møde med Folketingets ordførere. Og det vækker harme hos oppositionen:

- Det er for dårligt. Man profilerer sig på en fremgang, men reelt er det tale om ren tomgang. Regeringen vildleder befolkningen, siger SF's ordfører Hanne Agersnap til Information med henvisning til regeringsgrundlaget.

Heri står der nemlig, at regeringen gradvist over en årrække vil øge udviklingsbistanden fra det nuværende niveau.

/ritzau/