Det skal være muligt at tage et dansk statsborgerskab fra folk, der dømmes for vold, mener DFs nye formand. Fristende, mener K.

Det skal være muligt at trække statsborgerskabet tilbage fra personer, der dømmes for grov vold eller økonomisk kriminalitet efter at være blevet tildelt et dansk statsborgerskab.

Den opsigtsvækkende melding kommer fra Dansk Folkepartis kommende formand Kristian Thulesen Dahl, der blæser til ny værdipolitisk kamp.

Statsborgerskabet er i dag endeligt og beskyttet af internationale konventioner, men det vil Kristian Thulesen Dahl lave om på. Han ønsker at gøre tildelingen midlertidig i ti år og samtidig indføre en grænse i straffeloven, så en dom over en vis længde medfører en inddragelse af statsborgerskabet.

- Umiddelbart synes jeg, at terrorisme selvfølgelig giver sig selv, men jeg synes også, at forskellige former for vold mod andre personer kvalificerer til, at man kan miste retten. Der kan også være økonomisk kriminalitet, hvor man får så markant en straf, at man så vil komme over den strafferamme, siger Kristian Thulesen Dahl til Berlingske.

Hos de Konservative er integrationsordfører Mike Legarth på én gang fristet og betænkelig ved udmeldingen fra DF.

- Det er en fristende tanke at gøre det, hvis der er tale om alvorlig personkriminalitet, men jeg mener ikke, man kan, for så bliver de statsløse, siger han.

Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby mener, at myndighedernes vigtigste opgave er grundigt at vurdere, hvem der i første omgang skal tildeles statsborgerskab, men hun ser ikke en efterfølgende mulighed for at fortryde som oplagt.

- Derimod er det på tide, at det internationale samfund ser nærmere på, om konventioner lavet i en helt anden tid også fungerer i den virkelige verden i dag, siger hun med henvisning til statsløse, der har fået statsborgerskab i henhold til internationale konventioner, selv om de står på PETs liste over personer, der er farlige for samfundet.

Socialdemokraternes integrationsordfører, Jacob Bjerregaard, er afvisende:

- Vi har en lovgivning, hvor der kræves meget for at blive dansk statsborger, og som gør det ekstremt svært at få dansk statsborgerskab, hvis man har begået kriminalitet og er straffet. Den bakker jeg op om, siger han til Berlingske.Ifølge ekspert i indfødsret, Eva Ersbøll, fra Institut for Menneskerettigheder er det efter internationale konventioner i dag kun muligt at fratage et statsborgerskab i sager om terror og andre forbrydelser mod statens sikkerhed.

Bør det være muligt at trække et dansk statsborgerskab tilbage fra personer, der dømmes for grov vold eller økonomisk kriminalitet? Eller bør man følge de internationale konventioner?

Deltag i debatten under artiklen.