Venstre og de Konservatives forslag om frie priser på andelsboliger vil smadre andelsmarkedet og forvandle København til en rigmandsghetto, konkluderer regeringen i ny beregning. Ifølge Venstre overdriver regeringen, fordi ordningen vil være frivillig.
En masse andelshavere, der med et trylleslag bliver boligmillionærer. En hovedstad primært for de velstillede. Og et andelsmarked, der på ret kort tid vil miste sin historiske funktion som lav- og mellemindkomstfamiliernes trædesten ind på det lukrative storbyboligmarked.
Sådan vil virkeligheden blive, hvis Venstre og de Konservative efter valget får samlet flertal for den liberalisering af andelsboligmarkedet, som partierne onsdag sender til behandling i folketingssalen. Det vurderer embedsmændene i Boligministeriet i hvert fald, skriver Berlingske.
I en ny analyse har ministeriet således regnet på, hvad det ville betyde for prisniveauet på det danske andelsmarked, hvis man, som partierne foreslår, giver landets andelsforeninger mulighed for at se bort fra den lovbestemte maksimalpris for i stedet at lade landets andelshavere sælge deres boliger til den rene markedspris.
Konkret vil prisen på andelsboliger ifølge beregningen stige med 10.200 kroner pr. kvadratmeter på landsplan, svarende til hele 66 procent. Mest markant vil himmelflugten være i København, hvor prisen på en andelslejlighed på 100 kvadratmeter vil stige med op til 1,2 millioner kroner, svarende til 75 procent.
Resultatet får boligminister Carsten Hansen (S) til at advare om, at København med forslaget vil udvikle sig til en hovedstad, som kun de mest velhavende danskere har mulighed for at bo i.
»Dette forslag vil fravriste en masse mennesker drømmen om at komme til at bo i vores større byer. Det viser, at Venstre kærer sig mere om de mennesker, der har en bolig, end dem, der ikke har. Det er den rene kapitalisme,« siger Carsten Hansen:
»Det er slut for politibetjenten, slut for sosu-hjælperen, pædagogmedhjælperen og arbejderens mulighed for at få en bolig i København,« mener han.
Med næsten 200.000 lejligheder og huse på landsplan er andelsboligen en populær boform i Danmark, særligt i København, hvor en tredjedel af alle boliger netop er andele.
Maksimalprisen på andelsboliger angiver et glasloft for, hvor meget en andel må sælges for. I praksis kan prisen fastsættes med udgangspunkt i den offentlig ejendomsvurdering eller en valuars vurdering af ejendommens værdi som udlejningsejendom.
I mange år blev landets andelsboliger i langt størstedelen af tilfældene handlet til lavere beløb end maksimalprisen, men på grund af de eksplosive prisstigninger på særligt det københavnske boligmarked bliver mange andele i dag handlet til maksimalprisen. Sidste år viste en opgørelse fra Realkredit Danmark eksempelvis, at halvdelen af alle handler med andelsboliger skete til maksimalprisen. Med andre ord kunne andelene være blevet solgt for mere, hvis de frie markedskræfter havde været styrende.
Af samme grund har prisstigningerne på andelsboliger langtfra været lige så eksplosive som stigningerne på ejerboligmarkedet, hvor de mest eksklusive bydele i København allerede nu nærmer sig niveauet fra de fede år før finanskrisens indtog.
Og derfor vil det være den helt gale vej at gå, hvis man også på andelsfronten lader »den rene kapitalisme« styre, mener boligministeren, der angriber Venstre og de Konservative:
»De smadrer den drøm, som rigtig mange unge og almindelige mennesker har om at bo i vores større byer.«
Beregningerne fra Carsten Hansens ministerium baserer sig på, at alle andelsboligforeninger ville udnytte muligheden for at sælge til markedspris, hvis det blå forslag blev til virkelighed.
Men det kommer næppe til at ske, og derfor vil priserne ikke stige så eksplosivt, som ministeriet lægger op til, lyder det fra Louise Schack Elholm (V), der er boligordfører for Venstre.
»Jeg ved, at nogle andelsboligforeninger har en helt klar overbevisning om, at man ikke ønsker at gå væk fra maksimalprisen. Og i det tilfælde kan man jo bare beholde den,« siger hun.
Louise Schack Elholm formoder desuden, at andelsbolighandlerne ofte sker til en uofficielt højere pris end det, der står på købskontrakten.
»Der har gennem tiderne altid været betalt penge under bordet, særligt i de andelsboligforeninger, hvor markedspriserne har været over maksimalprisen. Og det er jo heller ikke med i beregningen, eftersom den kun tager udgangspunkt i den officielle pris. Så derfor stiller jeg mig ret kritisk over for de tal,« siger hun.
Direkte adspurgt om, hvorvidt ministeriet som led i en skræmmekampagne pumper tallene op ved at antage, at alle andelsforeninger vil gøre brug af muligheden, svarer boligminister Carsten Hansen:
»Hvis man afskaffer maksimalpriserne, vil mange andelshavere kunne score en kæmpe gevinst. I mange tilfælde mere end én million kroner. Det er så store beløb, at jeg har svært ved at forestille mig, at særligt mange, hvis nogen overhovedet, vil undlade at gøre det,« siger han.
Og i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation afviser direktør Jan Hansen da også Venstres argument om, at det gør nogen nævneværdig forskel, at de blå partier lægger op til en frivillig ordning. Han er tværtimod sikker på, at foreningerne »uden tvivl« vil gøre brug af muligheden for at sælge til markedspris, og derfor er han arg kritiker af forslaget, som i hans øjne truer andelsboligens eksistens.
Berlingske har bedt en af landets førende boligøkonomer, sekretariatschef Curt Liliegren fra Boligøkonomisk Videncenter, granske ministeriets beregning. Han er ligeledes sikker på, at det borgerlige forslag vil føre til »betydelige« prisstigninger.
»Lav- og mellemindkomstfamilierne og de unge mennesker vil få langt sværere ved at komme ind på boligmarkedet i København, og det vil skabe en situation, hvor vi bliver delt op i nogle rige og nogle fattige grupper. Det tror jeg egentlig ikke, at vi i Danmark er klar til at acceptere. Vi ønsker ikke en hovedstad, der er lukket land for almindelige indkomster,« siger han og fortsætter:
»Til syvende og sidst er det jo en politisk afvejning, om man ønsker det. Man skal bare være klar over, at vi kan ende i den helt katastrofale situation, der eksempelvis er i London i dag. De blå partier leger en farlig leg.«
Curt Liliegren tror dog næppe, at prisstigningerne vil være helt så store, som ministeriet påstår.
Konkret hæfter han sig ved, at ministeriet opererer med en antagelse om, at priserne på andelsboliger vil kravle op på samme niveau som ejerlejligheder, men det er han skeptisk overfor, fordi andelslån er dyrere end de realkreditlån, som man kan finansiere ejerboliger med.
I Liberal Alliance anerkender boligordfører Ole Birk Olesen (LA), at der vil komme prisstigninger, hvis andelsforeninger får mulighed for at sælge til markedspris. Og han erklærer sig samtidig enig med boligministeren i, at det er vigtigt at have en hovedstad, hvor folk fra forskellige samfundslag har mulighed for at bo.
»Men i modsætning til boligministeren vil jeg bare ikke foregøgle nogen, at reglerne om maksimalpriser gør noget godt for det ønske. For i dag, når mange andelsboliger sælges til kunstigt lave priser, er det jo bare folk med store netværk eller råd til at betale penge under bordet, som får mulighed for at købe dem alligevel,« siger han og støtter derfor forslaget fra Venstre og de Konservative.
Ole Birk Olesen fortsætter:
»Det at bo i København er altså ikke ensbetydende med, at man skal bo på Østerbro, Vesterbro eller Frederiksberg. Det har man ikke nødvendigvis ret til. Man kan også bo i Vanløse, som jeg selv gør, eller i Rødovre for den sags skyld. Det er ikke noget stort problem i mine øjne.«
I Dansk Folkeparti er boligordfører Karina Adsbøl (DF) til gengæld »særdeles skeptisk« over for at afskaffe maksimalpriserne, netop på grund af frygten for himmelflugt i priserne.
»Det er selvfølgelig meget bekymrende, hvis der kommer så store prisstigninger, at der kun er adgang til hovedstaden for de velstillede. Idéen med andelsboliger er jo netop at have en slags mellemting mellem lejeboliger og ejerboliger,« siger hun, som dog efterlyser en større kulegravning af hele andelsboligmarkedet.
