Et særligt Facebook-indlæg om Helle Thorning-Schmidt har kostet har kostet Pia Kjærsgaard hendes adgang til Facebook midlertidigt. Men blokeringen er ikke tilfældig, tror hun.

Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard er blevet udelukket fra Facebook.

Hun postede tirsdag aften et indlæg, hvor hun kaldte statsminister Helle Thorning-Schmidt for 'dum' og 'naiv', men det har ført til, at hun er forment adgang til sin Facebook-profil i 24 timer.

'Dette er din anden advarsel for overtrædelse af Facebooks erklæring om rettigheder og ansvar,' lød meldingen fra Facebook, fortæller Pia Kjærsgaard. Men det er ikke helt tilfældigt, at den tidligere DF-leder har fået to advarsler på Facebook, udtaler hun til BT.

- Vi har en mistanke til, hvem det kan være. Vi har gennem længere tid haft en, som ville bestemme hvem, der skulle debattere på min Facebook-profil, og han ville have, at vi skulle fjerne forskellige debattører, fordi han ellers ville gå til medierne. Ham har vi svaret pænt og ordentlig, men vi tror, at det er ham, siger Pia Kjærsgaard.





Hun mener, at det er for let at blive blokeret på Facebook.

- En eller anden kan jo bare hævde over Facebook, at nu foregår der det ene og det andet og så udelukker Facebook en, uden at tjekke det. Bare fordi de får en anmeldelse, så bliver man bare droppet, siger hun.

- Jeg skriver jo bare om min lille hund, Rikke, om at jeg har været til møde osv., og dette indlæg om grænsekontrol har så gjort, at jeg er blevet udelukket. Det er helt langt ude, siger hun.

Kritikken fra værdiordføreren faldt, fordi statsmister Helle Thorning-Schmidt afviste at opgradere toldvæsenet. Spørgsmålet faldt ifølge Pia Kjærsgaard på et pressemøde i kølvandet på PET-aktionen søndag aften på Aalbæk Havn, der kostede en 49-årig nordmand livet.

Her kan du se Pia Kjærsgaards indlæg, der angiveligt kostede hende adgang til det sociale medie:

DF's værdiordfører, Pia Kjærsgaard, er blevet nægtet adgang fra det sociale netværk Facebook, efter hun har postet et kritisk indlæg om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
DF's værdiordfører, Pia Kjærsgaard, er blevet nægtet adgang fra det sociale netværk Facebook, efter hun har postet et kritisk indlæg om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Foto: Pia Kjærsgaard på Facebook
Vis mere