Få et overblik over forhandlingerne om en Europol-aftale - og hvorfor det kan ende i en ny folkeafstemning.

København. På grund af Danmarks retsforbehold falder Danmark ud af det europæiske politisamarbejde, Europol, når det 1. maj næste år overgår til at være et overstatsligt samarbejde.

Ved folkeafstemningen 3. december sidste år forsøgte Venstre-regeringen og de øvrige japartier at få danskerne til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, der åbner for fortsat dansk Europol-deltagelse.

Men vælgerne stemte som bekendt nej til partiernes "plan A". Et bredt flertal på Christiansborg - både ja- og nejpartier - ønsker fortsat medlemskab af politisamarbejdet. Spørgsmål er, hvordan det kan ske. Få et overblik her:

* Plan B:

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forsøger at forhandle en parallelaftale på plads. Den skal sørge for, at dansk politi fortsat har adgang til Europol.

Det er i første omgang EU-Kommissionen, der skal vurdere, om betingelserne for en parallelaftale er opfyldt. Det sker ud fra et kriterium om, at det skal være i EU's interesse at indgå en parallelaftale.

Hvis kommissionen finder, at det er i EU's interesse, beder den herefter de øvrige EU-lande om at sige god for, at der bliver indledt forhandlinger. Når forhandlingerne er afsluttet, skal medlemslandene og EU-Parlamentet godkende resultatet.

Parallelaftaler kan være flere år undervejs. Danmark har i forvejen fire af slagsen, mens vi har fået afslag på to.

* Plan C:

Tiden rinder ud for en parallelaftale. Derudover har EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, sået alvorlig tvivl om muligheden for en dansk parallelaftale.

Det har fået flere danske partier og eksperter til at pege på en ny dansk folkeafstemning om Europol som eneste udvej. Men også den plan støder på modstand.

Dansk Folkeparti, der i december anbefalede danskerne at stemme nej, har nemlig to krav, som skal opfyldes, før partiet vil anbefale et ja i en ny afstemning:

Regeringen skal først udskrive folkeafstemning om Danmarks medlemskab af Schengensamarbejdet, og vælgerne skal stemme for at forlade Schengen.

Ræsonnementet er, at hvis Danmark tilvælger Europol i en ny tilvalgsordning, så vil vi også automatisk godkende et overstatsligt samarbejde om Schengen. Det vil spænde endegyldigt ben for DF's mærkesag om en permanent grænsekontrol.

Lars Løkke Rasmussen ventes ikke at ville imødekomme DF-kravet. Han har torsdag afvist at kommentere en sådan plan C.

Kilder: Berlingske, Ritzau, Jyllands-Posten.

/ritzau/