Det kommer til at give en klækkelig bonus at være i arbejde, vil regeringen spille ud med i sin skattereform. Den samlede pris bliver godt 9 milliarder kroner.
De 3,1 millioner danskere med indkomster på mere end 320.000 kroner om året kan fra 2013 forberede sig på at få en skattelettelse på mindst 2.500 kroner om året. Et beløb, der ifølge Politiken gradvis vil stige til 4.100 kr. i 2022, når regeringens skattereform er fuldt indfaset.
Det er budskabet fra skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), der i dag løfter sløret for det samlede skatteudspils krumtap: en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget på godt ni milliarder kroner.
En skattereform, som ifølge regeringen har som hovedformål at sænke skatten på arbejde for lav- og mellemindkomstgrupper:
- Vi gennemfører den største enkeltstående forhøjelse af beskæftigelsesfradraget nogensinde. Det er i runde tal en fordobling, siger han til Politiken.
Derudover får enlige forsørgere i arbejde en bonus allerede i 2015. Når den samlede skatteomlægning er trådt i kraft, kan en enlig mor eller far se frem til en tredobling af beskæftigelsesfradraget. Det skal tilskynde enlige med forsørgerpligt til at arbejde. Thor Möger Pedersen refererer direkte til den ophedede debat om kontanthjælpsmodtageren Carina, der modtog 16.000 kr. om måneden efter skat.
- Jeg kan godt forstå de frustrationer, som diskussionen om Carina medførte. Derfor er et særligt fradrag med til at løse det problem, at det for mange enlige forsørgere ikke kan betale sig at arbejde, siger skatteministeren, hvis udspil omtrent 130.000 enlige får ekstra gavn af.
Beskæftigelsesfradraget er et skattefradrag, der omfatter borgere i arbejde. I kroner og øre betyder regeringens udspil, at bankdirektører og overlæger får en lige så stor gevinst som lavindkomstgrupperne.
Til gengæld øger det forskellen mellem folk i og uden for jobmarkedet – f.eks. pensionister og studerende. Grupper, som SF og venstrefløjen traditionelt har kæmpet for, men som Möger ikke har ondt af:
- For at sige det, som det er. Jeg mener ikke, at man rammer de arbejdsløse ved at sænke skatten for de lavestlønnede.
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, står efter eget udsagn »klar til at forhandle«. Men hun vender sig stærkt imod, at folk uden job betaler for skattelettelser. Venstre er til gengæld glade for, at regeringen »er enige i det fornuftige i at have et beskæftigelseskrav«, forklarer finansordfører Peter Christensen.
BNB
