Liberal Alliances Lars Dueholm fra Københavns Borgerrepræsentation kritiseres for have slettet oplysninger om sig selv på internet-leksikonet Wikipedia, hvor han beskyldes for nepotisme.

Sent søndag aften ved 21.24-tiden var Lars Dueholms Wikipedia-side blevet redigeret 31 gange. Det skriver eb.dk.

Læs også:

Nu erkender han, at han selv har været inde og rette i det digitale leksikon.

»Jeg har selv - ligesom en stribe andre - været inde og prøve at file formuleringerne til ud fra det, som er sket i forløbet,« siger han til eb.dk.

Lars Dueholm bliver i disse dage beskyldt for pamperi og nepotisme, efter at han havde stemt for et forslag, der bevilliger sin egen grundejerforening en ny glasskulptur til 1,2 millioner kroner. I grundejerforeningen sidder Lars Dueholms kone, Michala Dueholm, desuden som formand.

Læs også:

Sagen har medfødt kritik fra egne rækker, hvor kollegaen Lillian Parker Kaule på baggrund af sagen har meldt sig ud af partiet. Hun stemte imod forslaget, og er nu løsgænger i Københavns Borgerrepræsentation.

På Lars Dueholms Wikipedia-side stod der tidligere søndag følgende:

'Lars Berg Dueholm har i forbindelse med budgetforhandlingerne blandt andet stemt for at opføre en glasskulptur i baghaven af den boligforening, hvori han selv bor og hans kone er formand. Dette har afført kritik fra Lars Dueholms partikollega Lillian Parker Kaule (LA), som i kølvandet på kritikken blev udelukket fra gruppemøderne i Liberal Alliance og meldte sig ud af partiet'.

Alle kan i udgangspunktet redigere i Wikipedia-opslag.