Der er ingen tvivl at spore hos Benny Engelbrecht (S), der tirsdag bliver udnævnt til skatteminister: Han er beæret over at være blevet valgt, og kritikken af, at han er den femte skatteminister på tre år, preller af.

»Jeg opfatter ikke ministeriet som en vandrepokal. Jeg ser det som en stor ære at blive bedt om at være skatteminister,« siger Benny Engelbrecht.

Læs også: Her er Engelbrechts møgsager

Forud for udnævnelsen har blandt andre Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen (V) kritiseret Engelbrecht for ikke at have en tilstrækkelig viden om og interesse for skatteområdet.

»Han (Lars Løkke Rasmussen, red.) har åbenbart ikke interesseret sig særlig meget for, hvad jeg har lavet i Folketinget,« lyder svaret fra Engelbrecht.

Den nye skatteminister understreger, at både hans første- anden- og tredjeprioritet bliver at få styr på de omdiskuterede ejendomsvurderinger.

BNB