58 pct. af de københavnske bilister er imod betalingsring.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hver fjerde bilist i København og på Frederiksberg - 26 procent - overvejer at skifte parti med henvisning til betalingsringen, som S og SF har foreslået indført i København om to år. Det viser en meningsmåling, som instituttet YouGov Zapera har udført for Venstres folketingskandidat Martin Geertsen.Modstanden mod betalingsringen er massiv blandt de københavnere, der selv bruger bilen mindst en gang om ugen.


503 bilister i de to kommuner har deltaget i undersøgelsen. Flere end halvdelen er imod betalingsringen som sådan, mens hver tredje bilist synes godt om idéen. 82 procent mener, at de bør fritages for afgift, når de kører på job. Martin Geertsen er overrasket over, at bompengeforslaget kan flytte så mange stemmer. - Dette med at skulle betale for at køre hjem til sin egen bopæl, er enormt grænseoverskridende. Man rammer ikke de rige. De er fløjtende ligeglade. Nej, man rammer ganske almindelige mennesker, der prøver at få hverdagen til at hænge sammen, siger Martin Geertsen. SFs trafikordfører Pia Olsen Dyhr tolker tallene på en anden måde. - Jeg synes, det er overraskende få, der siger, at de overvejer at sætte deres kryds et andet sted, da det udelukkende er bilister, man spørger. Det hører med, at vi gør bus og tog billigere. Et to-zoners kort falder fra 140 kr. til 105 kr., siger Pia Olsen Dyhr. Martin Geertsen frygter hel modsat hende, at betalingsringen griber lige ned i folks pengepung og rammer den måde, de lever deres liv på. - En betalingsring vil skabe mere plads på vejene til de rige og mere trængsel i tog og busser til de fattige. Det er en asocial måde at føre trafikpolitik på. Hvis man vil have mindre trængsel i byen, skal man ikke bruge pisk, men gulerod. Man skal udbygge metroen og bygge en havnetunnel, siger Martin Geertsen. Endelig viser undersøgelsen, at næsten halvdelen af bilisterne mener, at der burde gennemføres en vejledende folkeafstemning om betalingsringen blandt alle stemmeberettigede i Storkøbenhavn. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 503 CAWI-interview med personer i alderen 18-69 år, i august/september 2011.