A.P. Møller-Mærsk kom ud af 2008 med et overskud før skat på 17,6 milliarder kroner mod 18,7 milliarder året før. Omsætningen blev på 311,8 milliarder.

A.P. Møller-Mærsk kom ud af 2008 med et overskud før skat på 17,6 milliarder kroner mod 18,7 milliarder året før. Omsætningen blev på 311,8 milliarder mod 278,9 milliarder kroner i 2007.

2008 var et turbulent år, der bød på en brat opbremsning i den globale økonomi. Og selvom den globale recession i andet halvår medførte en betydelig tilbagegang i verdenshandlen, så ser man i koncernen 2008 som et tilfredsstillende år.

Samlet venter A.P. Møller-Mærsk et resultat for 2009 som eksklusiv avancer fra salg af skibe vil ligge betydeligt under resultatet for 2008.

- Der er betydelig usikkerhed knyttet til forventningerne til 2009, ikke mindst som følge af udviklingen i verdensøkonomien. Særlig usikkerhed knytter sig til udviklingen i containerfragtraterne, de transporterede mængder, dollarkursen og olieprisen, påpeger koncernen i årsregnskabet.



/ritzau/