Den russiske milliardær Mikhail Prokhorov er blevet anholdt af det franske politi – mistænkt for at være involveret i en sag om russiske callgirls, der blev fragtet til kendt skisport sted.

Prokhorov bliver ofte omtalt som Ruslands mest eftertragtede ungkarl. Og i den russiske forretningselite, er han kendt for sin saftige fester.

De franske efterforskere mener nemlig, at russiske callgirls er blevet fløjet ind til det populære skisport sted Courchevel, for at arbejde der i gennem vinteren.

Netop Courchevel er kendt som en ynder legeplads til nyrige russere.

Ifølge CNN, er 26 personer blevet afhørt i dag. Og 15 af dem skal ifølge kanalens kilde være varetægtsfængslet. Her også den 41-årige russiske milliardær.

Blandt de anholdte skulle også være en østriger som driver et rejsebureau. Han skulle være sigtet for at have hjulpet pigerne med at indlogere sig på to luksushoteller.

Den 41-årige Prokhorov figurerer som nummer 89 på Forbes Magazines liste over verdens rigeste. Ifølge magasinet skulle han være god for ca. 65 milliarder kroner. Pengene hovedsageligt tjent på guld- og nikkel minedrift.

Det er ifølge CNN fredag middag uklart, om milliardæren er sigtet for at have noget med selve prostitution-ringen at gøre eller han er sigtet for at have haft intim kontakt med de russiske callgirls.

Fredag aften blev den 41-årige milliardær så løsladt efter flere timers afhøring, skriver nyhedsbureauet AP.

De seneste melding går ud på, at Prokhorov ikke er mistænkt for noget ulovligt, men vil være at betragte som et vigtigt vidne for den franske anklagemyndighed.