Neurospykolog Lise Ehlers mener, at kvinderne altid har været udsat for sygeliggørelse. Gennem tiderne har "sygdommene" bare haft forskellige ansigter og navne - lige fra besættelser til fejl i centralnervesystemet

1500-tallet

BESÆTTELSER: I dette århundrede havde kirken stadig stor magt og præsterne mente, at kvinders utilregnlighed skyldtes besættelser, og det svage køn var derfor udsat for djælveuddrivelser og det der var værre.

1600-tallet

BESÆTTELSER: Her begynder præster og læger at slås om, hvem der havde retten til at behandle de "syge" kvinder. Lægerne vandt og blev samfundets nye autoritet.

1700-tallet

HYSTERI: Lægerne vinder kampen om kvinden og dette århundrede er livmoderens epoke, og kvindernes sygdomme er fysiske og handler om det organiske. Lægerne eksperimenterer på livet løs med at operere livmoderen, som menes at være roden til alt ondt.

1800-tallet

HYSTERI: Kvindens behov er forskellige fra mandens. Freud kommer omkring i i midten af 1800-tallet med teorier omkring den kvindelige psyke, og konflikten mellem samfundets krav og kvindens behov.

I slutningen af århundrede er kvindens sygdomme igen blevet fysiske, men denne gang handler problemerne om centralnervesystemet - altså noget på linie med epilepsi.

1900-tallet

PSYKEN: Nu er det psyken, den er gal med, og kvinders sygdomme skyldes altså en svag psyke.

20. Århundrede

PSYKEN: I 1952 havde man 60 diagnoser, i dag er angst, depression og træthed blevet selvstændige sygdomsenheder og vi er oppe på ialt 300 diagnoser. Kvinder lider af depressioner, hvis de har det dårligt, og bliver behandler i stor stil med antidepressiva og sovepiller.

Depression bliver udråbt som en folkesygdom, men efterhånden bliver sygdommene også mere og mere fysiske.

Kilde: Lise Ehlers