Må din arbejdsgiver kigge i din elektroniske post? Hvilken indflydelse på dig har et kamera, der følger alle dine bevægelser, når du er på arbejde? Hvornår er det nødvendigt at overvåge, og hvornår er det ikke?

Spørgsmål som 11 udvalgte danskere i løbet af weekenden har vendt, drejet og diskuteret med et ekspertpanel. Bag projektet stod Teknologirådet, og mandag var resultatet klar.

Et slutdokument fra panelet af borgere med oplæg til debat samt en række anbefalinger til politikere, organisationer og almindelige borgere.

Baggrunden er den teknologiske udvikling, hvor det pludselig er muligt at blive elektronisk overvåget af chefen på arbejde, mens man følger ungernes dag i børnehaven via internettet, og på vejen hjem i bilen bliver fanget i en elektronisk fartfælde.

"Den her debat er vigtig, for udviklingen inden for elektronisk overvågning går så hurtigt, at vi ikke en gang kan forestille os, hvordan verden ser ud inden for en tre- til femårig periode.

Derfor er det vigtigt løbende at være på forkant. Så kan vi diskutere, hvad vores holdning til teknologien skal være, før den er her, så det ikke bliver teknologien, der bestemmer," siger Søren Gram, som er Teknologirådets leder af projektet, der blev holdt på Christiansborg.

De tre dages debat om elektronisk overvågning var en såkaldt konsensuskonference.

Borgerne skulle på baggrund af eksperters svar nå til enighed, konsensus, gennem debat og diskussion om konferencens konklusioner. Trods små uenigheder var det ikke så svært.

"Overvågning er et sjovt emne, for det er ikke sådan, at man kan være for eller imod. Man kan altid finde eksempler på, hvor det bruges godt, ligesom der er steder, hvor det mere er en streng kontrol," mener Søren Gram.

Blandt borgerpanelets eksempler på, hvor overvågning bruges godt, er fotofælder, der afslører fartsyndere.

Derimod kan overvågning i butikker af personale og kunder virke krænkende, hvis man ikke har gjort noget forkert.

Konferencens emne var utroligt bredt, og det afspejler sig også i slutdokumentet.

Det indeholder alt fra ønsket om forskning i overvågnings påvirkning på menneskers psyke til indsigt i, hvilke oplysninger myndigheder har om borgerne, og hvad informationerne bruges til.

Derudover er der en række forslag til politikerne på Christiansborg. For eksempel ønsker borgerpanelet klarere lovgivning for al korrespondance gennem e-mail på arbejdet.

Hvad er privat og hvad må en arbejdsgiver læse og arkivere?

Da udviklingen går ufatteligt hurtigt, lægger slutdokumenter vægt på det konstante behov for debat om, hvad der skal være tilladt.

Må man overvåge en medarbejder, der sidder ved en skærm og arbejder?

Stiller man et kamera op på en udvalgt gade, er det så tryghed for borgerne eller overvågning?

Borgerpanelet havde dog ikke den største tiltro til, at politikerne vidste ret meget mere om den nye teknologis fordele og ulemper end den almindelige dansker.

"Jeg synes, der er nogle hints i slutdokumentet til politikerne om, at der ikke er fuld tillid til, at de har kontrol over den her udvikling. Flere af eksperterne sagde også, at de var chokerede over så lidt, politikerne vidste om de nye teknologier," fortæller Søren Gram. /ritzau/