BELFAST: Nordirland kæmper ikke blot for at få fod på fodboldresultaterne igen, men også for en fælles fanidentitet på tværs af landets religiøse splittelse. Det skete senest med et mirakel i Valencia.
Sammy McIlroy kører sin hånd gennem den frisure, der er nogenlunde lige så tynd som ringbindet over Nordirlands største resultater i international fodbold.Den nordirske landstræner, der i sin tid henrykkede med sit boldsikre venstreben og en fyldigere hårsætning på Manchester Uniteds midtbane, holder hof for den lokale og den danske presse i mødelokale 2 på Stormont Hotel, der er endnu et godt eksempel på, at intentioner om luksus ikke altid harmonerer med smagfuldhed.
Det er landstræneren ligeglad med. Han melder om fortrøstning før dagens landskamp mod Danmark på det noget tarvelige Windsor Park i Belfast. De mest fremtrædende af hans spillere har held med spillet i den engelske Premier League for nærværende, og lørdagens modstander skuer langt fra så uovervindelig som for bare et par hælafleveringer tilbage i tiden.
Hvad, Sammy McIlroy imidlertid ikke slår frivilligt ind på, er, at en tiltrængt genfødsel af Nordirland som succesrig fodboldnation vil skabe et fælles samlingspunkt for den stærkt splittede nation.
Nordirland er et resultat af den irske borgerkrig i 1921, da Irlands seks nordligste grevskaber, Ulster, rev sig løs efter det protestantiske befolkningsflertals ønske.
Siden har religion spillet en stor rolle i fodbold. Det er således almindelig kendt, at katolikker bosat i Nordirland hellere vil støtte det irske landshold, og at protestanter bosat i Irland foretrækker at støtte det nordirske landshold.
Dertil kommer den religiøse splittelse på klubplan. Både Cliftonville og Crusaders fra den nordlige del af Belfast er katolske klubber, mens Glentoran og Linfield fra hovedstadens østlige side begge er protestantisk funderede.
I 1963 gik det voldsomt til med pistolskud på tilskuerpladserne under en pokalsemifinale på Cliftonvilles hjemmebane, og et par år senere måtte dommeren afbryde en ligakamp mellem Glentoran og Cliftonville, da de rivaliserende fangrupper satte hinanden stævne midt på banen til et masseslagsmål.
I dag kommer konflikten mest til udtryk gennem sekteriske sange fra publikum, når landsholdet spiller, hvilket har fået det nationale fodboldforbund, IFA, til at reagere.
"Vi har som det første nationale idrætsforbund taget kontakt til de katolske og protestantiske fans. Grundlæggende er der ingen religiøse problemer blandt spillerne, for fodbold går på tværs af religion, men der kan være små grupper af tilhængere, der opfører sig sekterisk. Men de er ikke Nordirlands sande fans, og de officielle fangrupper gør alt, hvad de kan, for at de sekteriske sange forstummer på Windsor Park," siger John Quinn fra IFA og tilføjer:
"Jeg tror, at det går den rette vej."
Den nordirske journalist og forfatter Davy Millar, der i øjeblikket skriver på en bog om emnet, er ikke så optimistisk.
"Protestanter og katolikker har stået over for hinanden i så mange år, at kompromiser er helt uden for rækkevidde. Begge sider har udviklet historier og politiske standpunkter, der er ren logik for dem selv, men som helt og aldeles glemmer at tage modpartens synspunkter til indtægt. Det er det, der gør, at det er umuligt at fremelske en fælles fanidentitet omkring nordirsk fodbold," siger Davy Millar.
Sidste gang, det tilnærmelsesvis lykkedes, var for lidt over 18 år siden, da Sammy McIlroy var med til at fejre Nordirlands ypperste fodboldresultat til dato.
Den daværende landstræner, Billy Bingham, havde ført sit hold til VM-slutrunden i Spanien via 1-0 over Israel i sidste kvalifikationskamp og en medfølgende andenplads i gruppen efter Skotland og foran Sverige.
Nordirland landede i indledende gruppe med Jugoslavien, Honduras og det stræbsomme værtsland, og efter henholdsvis 0-0 - i en kamp, hvor en VM-slutrundes yngste debutant nogensinde, Manchester Uniteds 17-årige Norman Whiteside, blev snydt for et oplagt straffespark - og 1-1 mod de to førstnævnte nationer, skulle Binghams mandskab vinde over Spanien for at avancere til mellemrunden.
Kampen skulle spilles på Luis Casanova i Valencia, hvor 49.562 spaniere gjorde alt for at gjalde hjemmeholdet frem til sejr. Det lykkedes ikke. Da den paraguayanske dommer Héctor Ortíz fløjtede til halvleg, var stillingen stadig 0-0, og de spanske spillere var så frustrerede, at man blandt andet så Sammy McIlroy blive revet i håret af den hidsige Juanito.
Bedre blev det ikke for værtsnationen, da Billy Hamilton overløb Gordillo på spaniernes venstrekant to minutter inde i anden halvleg og sendte et indlæg ind foran Arkonadas mål. Den spanske målmand, der på de tider blev regnet for én af verdens bedste, formåede i denne situation kun at verfe bolden hen for fødderne af Gerry Armstrong, der prompte sendte den under den prisgivede keeper til slutrundens mål nummer 100.
Målet blev startskuddet til et sandt spansk stormløb mod den da 37-årige legende Pat Jennings i Nordirlands mål. De nordirske spillere var tappet for kræfter, efter at de havde indledt turneringen med to hårde kampe og maver, der var blevet lige så hårde af den spanske mad.
Det endelige kollaps syntes nært forestående, da først Mal Donaghy blev udvist - ifølge nordirsk presse skubbede han Camacho, og ifølge spansk presse slog han spilleren - og McIlroy siden måtte udgå med et åbent sår på venstre ben.
Men Nordirland holdt på mirakuløs vis stand i en kamp, der havde taget så hårdt på matchvinderen Armstrong, at han havde tabte syv kilo og efterfølgende var 80 minutter om at levere urindråber til en dopingtest.
Nordirland var for alvor født som fodboldnation, og så var det mindre væsentligt, at holdet siden blev sendt hjem fra mellemrunden efter 2-2 mod Østrig og 1-4 mod Frankrig.
Spørgsmålet er, om den fodboldnation bliver genfødt i eftermiddag på Windsor Park, så protestanter og katolikker igen har noget at samles om. I hvert fald for en stund.
