Jeg har været på Roskilde Festival 27 år i træk, på Danmarks Smukkeste i Skanderborg i omegnen af 15 gange, syv-otte gange på Sweden Rock Festival og nogenlunde det samme på den hedengangne Midtfyns Festival.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Dertil kommer nogle gange på Jelling samt et utal af udenlandske festivaler af mere eller mindre lødigt tilsnit.Mange af de festivaler har været soundtrack til nogle af de største øjeblikke i mit liv – for som Edward Van Halen engang udtrykte det 'you’re either rock and roll or you’re not!' – så forestil jer dilemmaet, da en redaktionschef kom og adspurgte din talmæssigt udfordrede rockredaktør om 'de fem største festivaloplevelser i dit liv'.
Røg steg op
Yeah right! En seksuelt afsporet kanin ville have nemmere ved at vælge favoritter blandt sit afkom!
Men langt om længe sivede da den hvide røg fra min Lucky Strike ud gennem sprækkerne i mit nødtørftigt isolerede dystre domicil på Nørrebro som et tegn på, at jeg var blevet enig med mig selv.
Så hér kommer – med undskyldning til de mange, som også burde være nævnt – i prioriteret rækkefølge rockredaktørens fem største festival oplevelser nogensinde.
Enjoy..
1: THE GEORGIA SATELLITES Roskilde Festival, 3. juli 1988 Og ovenover alting skinner rock and roll I sin mest primale form. Af ingen nogensinde bedre turneret på en festival, end da fire mand fra Atlanta lukkede Roskilde med en koncert, som fik udtrykket 'balstyrigt' til at strække som en slikært til en barbecue til en rocker komsammen. De blev ved, ved og ved, og da festivalboss Leif Skov forsigtigt forhørte sig hos manageren om, hvornår Satellites kunne forestilles at stoppe, fik han svaret 'når du klipper kablerne'. Det gjorde han heldigvis ikke – til gengæld fik vi andre én af de største rock’n’roll oplevelser på dansk grund nogensinde.
2: BLACK SABBATH Roskilde Festival, 1. juli 2005 Min ven – oraklet fra Brøndby – og jeg havde brugt hele dagen på at gætte, hvilket nummer Black Sabbath i den oprindelige besætning ville lægge fra land med. Ingen af os fik ret og ingen har heller nogensinde været så ligeglade, da Ozzy og co. lagde ud med gigantiske 'N.I.B.' og vi begge i respekt røg ned på knæ og kyssede støvet foran Orange Scene (ja, virkelig!). Ozzy sang som en sæl i fremskredne dødskramper, men hvad fanden betød det, når man var inviteret til at være en del af rockhistorien med Tony Iommis udødelige riffs som 'Iron Man', 'Dirty Women' og den uundgåelige 'Paranoid'.
3: DIZZY MIZZ LIZZY Roskilde Festival, 2. juli 1994 Hvis der var én dag i Dizzy Mizz Lizzys alt for korte karriere, de var på den absolutte top af deres ydeevne, var det denne. Danmarks bedst solgte rockdebut var udkommet et par måneder før, Tim Christensen fyldte tyve år og et stuvende fyldt grønt telt kunne numrene ned til Søren Friis’ mest intrikate tromme-fill. Min daværende hustru græd af glæde, og jeg var tæt på at gøre det samme. Band og publikum blev ét og løftede sig langt over noget så ordinært som 'bare' en rockkoncert.
4: SUEDE Danmarks Smukkeste Festival, 10. august 2002 En aldeles overjordisk aften! Stjernerne stod klart over bøgetræerne på en smuk sommeraften – tre af landets mest garvede rockanmeldere faldt hinanden om halsen under den vidunderlige 'Saturday Night'. Det har sikkert været et afskyeligt syn, men hold da kollektivt kæft med tilbagevirkende kraft, hvor var det dog en aften, hvor livskraften i rockmusik strålede smukkere end nogensinde.
5: MOTÖRHEAD Danmarks Smukkeste Festival, 11. august 2006 'Det går aldrig godt med verdens mest beskidte rockband i den hér hyggekrog', mumlede jeg til festivalboss JP dengang. 'Gu’ gør det så! Der bliver fest', svarede JP. Og fest blev dér. 'We are Motörhead and we play rock and roll', brummede legendariske Lemmy som velkomst. Det havde han næppe fået sagt, og bandet var kun nået til 'I Got Mine', da min ven Gonzales kom dansende forbi i regnvejret, spillende luftguitar på sin paraply og brølede 'roooock and rollllll!' Der var ikke påfaldende grund til at sige ham imod.
