Selvom vejret fortsat er nogenlunde sommerligt, blev det officielt efterår, da kalenderbladet viste 1. september. I den forbindelse har Spotify offentliggjort denne sommers mest spillede numre på streamingtjenesten.

Spotify har offentliggjort en top 25 over de mest streamede numre fra 1. juni til 31. august, og der er et dansk islæt på listen.

Danske MØ er nemlig med på listen som nummer 11. Det er hun qua sin medvirken på nummeret Cold Water, som er lavet af Major Lazer. Med på nummeret er også verdensstjernen Justin Bieber.

De må dog se sig slået af listens nummer et; Den canadiske hitmager Drake med nummeret 'One Dance'.

Major Lazer og MØ havde i 2015 årets mest streamede nummer på Spotify. Det havde de med nummeret 'Lean On'. Den var også sommerens mest streamede nummer.

Se denne sommers 25 mest streamede numre på spillelisten herunder: