Sammen med sin nye kæreste Matthew Rutler blev super sangstjerne Christina Aguilera tidligt i morges anholdt i Hollywood. Hun og kæresten kørte med alt for meget sprit i blodet.

Det er ikke et godt forår for Christina Aguilera.

Først bliver hun skilt.

Så flopper hendes film "Burlesque".

Så flopper Christinas optræden til årets Super Bowl, da hun glemmer teksten til sin egen nationalsang.

Og i natten til tirsdag røg den lille superstjerne så bag tremmer for "offentlig beruselse".

Det var i LA's førende party-område West Hollywood, at politiet stoppede Aguileras sorte SUV.

Bag rettet sad sangstjernens nye kæreste Matthew Rutler, der ligesom Christina selv var stærkt beruset.

Rutler blev anholdt og sigtet for spritkørsel.

Aguilera selv bliver sigtet for "offentlig beruselse". Og ifølge politirapporten var sangeren så fuld, at "hun ikke kunne tage sig af sig selv".

Begge er nu løsladt imod kaution.

Siden skilsmissen fra ægtemanden og faderen til hendes søn, Jordan Bratman, har Christina Aguilera angiveligt haft tiltagende svært ved at holde sig fra den stærke sprut.

Og vennerne har ifølge flere amerikanske magasiner forsøgt at få film- og sangstjernen til at gå på afvænning.