(4/6)

Peter Viskindes nye soloalbum er:

Retur til rock'n'roll!

Peter Viskinde 2010

Peter Viskindes nye album er ifølge B.T.'s rockredaktør et stykke livsbekræftende rock 'n' roll. (Foto: Axel Schütt) Se stort billede

Det hér er en stor, positiv og – ærligt talt – dejlig overraskelse!

Guitaristen Peter Viskinde har langt om længe fået slikket sårene efter bruddet med Big Fat Snake, har samlet et solidt hold af unge knægte bag sig, og så gør han i øvrigt det, vi ved Peter er rigtigt god til:

Han spiller rock’n’roll igen. Og mere rock’n’roll end han har spillet med Big Fat Snake siden kridttiden. Hvis man er træt af, at Viskindes gamle kumpaner er blevet et mainstream poporkester, så er det hos Peter Viskinde Band, man skal henvende sig.

Hér hedder forbillederne nu som altid Chuck Berry og Bob Dylan.

Og det er ærligt talt i lange perioder lige til at blive i strålende humør af, hvad enten det er Peters udlægninger af BFS-numre som ”Trying To Get Over You”, ”Fight For Your Love”, ”Animal”, ”Rock The Rock” og ”No Peace Like In Heaven” eller den eminente livsglæde-strålende lige-på rock’n’roller ”Slå dig løs”.

Bevares; træerne vokser ikke ind i himlen, og Peters vokal er ikke verdens største (selv om han slipper forbavsende godt fra at croone ”No Peace…”), og musikken er ej heller stor kunst.

Til gengæld er det ærligt, livsbekræftende rock’n’roll arbejde, og med et fint band bestående af trommeslageren Jesper Berg, bassisten Steffen Van Norde og den meget efne keyboardmand Lasse Nyrup bag sig, lyder Peter på ”I live” i dén grad til at have fundet livs- og spilleglæden igen.

Nå ja, og så spiller manden da for resten i dén grad og stadigvæk en glimrende rockguitar.

Og nej, med denne anmeldelse har jeg ikke valgt side i den ligegyldige Viskinde/Big Fat Snake fejde, men ret skal sgu’ være ret…

Peter Viskinde Band er i øjeblikket på turné. Se mere på www.peterviskinde.dk

Læs også

Your comment
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
Kommentarer

Peter Viskinde....

Af: Inge, Mandag den 14. februar 2011, 13:59

Det undrer mig meget, at jeg læser Steffen Jurgenen skriver, at nu har Peter Viskinde fundet sammen med unge musikere til sit nye band.
Peter Viskinde har jeg været til flere koncerter med, noget før han fratrådte Big Fat Snake og det er så at sige samme besætning han har nu.
Forstår godt nok ikke, hvorfor flere skriver at nu har Peter startet et nyt band med unge. Det band har jo eksisteret, også da han også spillede med Big Fat Snake.
Peter havde jo åbenbart nok i det unge band og havde åbenbart ikke tid til at deltage ordentligt i Big Fat Snake. Kørte for øvringt også altid selv i sin egen bil og deltog ikke i de andres sociales samvær. Det kunne enhver jo se ... han holdt sig for sig selv....eller næsten -- Ik' Peter???
Stor fan af Big Fat Snake og forhenværende fan af Peter også, men ikke mere....Ka' ikke snuppe alt det Peter har udtalt om BFS....
Mvh
Inge

 

Lige nu på B.T. PLUS

Test

Gør et fladskærms- kup nu

17/02 19 kr
Slank

Sådan blev tv-kokken slank

16/02 10 kr
Bil og camping

Se listen - her er de mest fejlfri biler

13/02 10 kr
Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr

Annonce: