____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Tre år efter den nu 39-årige Ryan Adams' seneste udspil Ashes & Fire forefalder soloalbum nummer… ja jeg har mistet tællingen. Men først skulle den utilregnelige sanger lige forbi en blindgyde, for sidste år kasserede han et færdigindspillet akustisk og Glyn Johns-produceret album fyldt med "slow, adult shit", som sangeren selv har betegnet det.

Den prioritering glæder sikkert mange, især fordi Adams stadig har et solidt greb om den amerikanske heartland rock med Tom Petty som pejlemærke (lyt til Stay With Me), og kærligheden til ærkebritiske The Smiths har minsandten også meldt sig igen, der er i hvert fald spredt masser af Johnny Marr-ringlende guitarguirlander ud over albummet (fx Feels Like Fire).

Er man derimod til den afdæmpede udgave af Adams, så er det nok smartere at gå tilbage og give Ashes & Fire endnu et spin eller tage sig til takke med det nye albums eneste akustiske ballader My Wrecking Ball og afslutteren Let Go.

Efter at han var blevet diagnosticeret med ørelidelsen Menières sygdom, var det nok de færreste, der turde håbe på et så robust og energisk rockende album fra den tidligere Whiskeytown-frontmands hånd, men med en ny sund livstil og pot som tungeste last har Adams løsnet op og synes igen i symbiose med elguitaren, og den er der trods alt større variation i.

Skal der drages paralleller til Adams somme tider imponerende bagkatalog, ligger dette selvbetitlede album et sted imellem Love is Hell og Rock N' Roll, dog uden helt at være lige så traurig som førstnævnte eller lige så coket som sidstnævnte.

Ryan Adams, 'Ryan Adams'. Sony Music.