Efter ti uger på toppen af den danske hitliste, må Rasmus Seebach og hans andet album 'Mer end kærlighed' nu nøjet med en andenplads. Verdens pt bedst sælgende artist Adele har skubbet Tommys søn af tronen.

Den britiske sangerinde og komponist Adele har slået både Lady Gaga og Beyoncé. Hun var klodens bedste sælgende kunstner i 2011. Og nu kommer turen til vore egen popmester Rasmus Seebach.

Efter ti uger som etter har Rasmus således måttet vige pladsen på toppen. Og med sit andet album '21' er Adele i denne uge den bedste sælgende kunstner i Danmark.

Sammenlagt slår Rasmus danske salg dog stadig Adeles.

Således har 'Mer end kærlighed' solgt over 100.000 eksemplarer. Mens Adeles to'er herhjemme må 'nøjes' med 60.000 styk - tredobbelt platin.

På verdensplan kan Rasmus Seebachs dansksprogede pop selvfølgelig ikke følge med.

Sammenlagt har Adele nemlig solgt over otte millioner eksemplarer af '21'.