Ukendt overgrebsmand gør fynboer mistænksomme

Den overgrebsmand, som fortsat er løs på Fyn efter seksuelle overgreb på to mindreårige piger, skaber ikke bare utryghed og frygt i lokalsamfundene, hvor det er sket. Han kan også medvirke til, at folk begynder at skæve mistænkeligt til hinanden på gaden.

- Man bliver mistænkelig over for alt og alle i øjeblikket, og det skaber en mistillidsstemning, fordi man ikke ved, hvem man skal kigge efter. Desværre kan man jo ikke bestemme på udseendet, hvem der er seksualkrænker, og derfor kan alle mænd i princippet bliver mistænkt, siger Kuno Sørensen, der er psykolog hos Red Barnet.

Han understreger, at en sag som denne er et skrækscenarium og værre end de sager, som eksempelvis foregår inden for familien, og hvor krænkeren hurtigt kan identificeres.

- Det ville være rigtigt rart at kunne udpege den trussel, der er omkring os. Og i det øjeblik vi ikke kan det, bliver vi utrygge. Og værre endnu bliver det, når han slår til flere gange, fordi man så frygter hans næste træk. Det er en meget naturlig reaktion, siger Kuno Sørensen.

Børn, som de krænkede pigers klassekammerater, naboer og venner, har stort behov for at tale om den utryghed, som de føler, fordi det kan dæmpe deres indre uro, forklarer psykologen. Men det kan også forværre situationen.

- Der er en risiko for, at det kan eskalere. Og jo længere tid, der går, før gerningsmanden bliver pågrebet, des mere kan utrygheden vokse. Selv små harmløse ting, som mænd gør, bliver mistænkeliggjort - og så kan det udvikle sig til en hetz-stemning, forklarer Kuno Sørensen.

Både politiet på Fyn og skolerne har givet forældre og børn besked på, at poderne ikke skal færdes alene. Og gør de det alligevel, skal det være med en tændt mobiltelefon i lommen, så de kan komme i kontakt med folk, hvis gerningsmanden slår til igen. En helt rigtig metode, lyder det fra Red Barnets psykolog, som dog peger på, at den eneste måde at få genoprettet trygheden på er, hvis politiet får fingre i den skyldige.

Og når det er sket, er det vigtigt, at børnene igen kommer tilbage i rutinerne med selv at cykle i skole og kan være ude alene.

- Det er vigtigt at få proportionerne på plads igen. For det her er jo en sjældenhed, som man ikke skal gå og frygte. Der er større risiko for, at børnene kommer til skade i trafikken, og vi sender jo gladeligt vores børn af sted derud, siger Kuno Sørensen.