En pengetransport er sent fredag aften blevet overfaldet ved Føtex i Middelfart.

En pengetransport blev sent fredag aften overfaldet, da den skulle hente dagens omsætning ved Føtex i Middelfart.

Tre til fire personer slog fredag aften kort før klokken 23.00 til, mens chaufføren var inde i butikken. Her skar de formodentligt med vinkelslibere et hul i siden på pengetransporten på 50x100 cm, hvorefter de kunne tage et endnu uvist antal pengekassetter fra bilen.

Fyns Politi formoder, at pengene er helt eller delvist ødelagt, da der er farvepatroner i kassetterne, og der var spor af farvestoffer på gerningsstedet. Politiet ved endnu ikke, hvor mange penge tyvene nåede at stikke af med.

- Det er ikke en helt normal fremgangsmåde at skære hul i siden af bilen. Det er første gang, jeg har oplevet det. Det er rimeligt køligt, at turde gøre det, mens chaufføren er inde i butikken, siger vagtchef ved Fyns Politi, Kim Munksgaard, om angrebet på oengetransporten.

Efterfølgende forlod en mørk Volkswagen Touaregstedet i høj fart.