10 år bag tremmer er, hvad den 40-årige Charly Kristian Jørgensen har udsigt til efter at have kvalt sin sygeplejerske-kæreste med snoren fra en kimono.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det fastslog Københavns byret i går over for den manden, der tidligere har været vagtbetjent på Det Kongelige Bibliotek.

»Jeg er flov og må resten af livet leve med følelsen af, at jeg har svigtet som ven og som søn,« sagde Charly Kristian Jørgensen i byretten i går.

Mange skænderier kulminerede sidste år i november med, at den 31-årige sygeplejerske blev myrdet. Den dømte har tidligere i retten forklaret, at hun samme aften havde røget i sengen og derved brændt hul i dynen. Desuden havde de haft diskussioner om deres parforhold, som også var endt i voldsomme skænderier.

Den dag i november havde skænderiet udviklede sig til et slagsmål, hvor parret endte med at slås liggende på gulvet.

Under slagsmålet faldt kimonoen ned fra en knage. Manden forklarede tidligere i retten, at han havde taget en snor fra den og brugt den til at kvæle hende med.

Efter at have kvalt kæresten gik den dømte på café i Blågårdsgade på Nørrebro i København sammen med sin bror og nogle veninder.

Her fortalte han, hvad der var sket, og sammen diskuterede de, hvad drabsmanden skulle gøre.

De var blandt andet flere gange oppe i lejligheden, hvor den døde kvinde lå.

Først seks timer senere gik manden til politiet.

Dommeren valgte at følge anklager Marianne Haslunds krav om 10 års fængsel. Den dømte valgte herefter i samråd med sin forsvarer, Merethe Stagetorn, at tage betænkningstid i 14 dage.